Elefantmanden

Så blev dagen i går overstået, som dage har det med at blive. Det var nu faktisk en rigtig god operation når alt kommer til alt. Allerede 8.30 kom jeg ind på operationsstuen og 9.30 slog jeg øjnene op på opvågningsstuen.

Og så var alle utrolig søde. Narkoselægen aede mig på kinden, mens jeg faldt hen, og lovede at blive ved min side hele vejen igennem. Og sygeplejerskerne var også her helt fantastiske. Så efter al denne kontakt jeg har haft med det danske sygehusvæsen er min opfattelse af det faktisk kun blevet bedre og bedre.

Det bedste var dog at jeg næsten ikke var mærket af narkosen bagefter. Jeg var påklædt og sad i "hvilestuen" en time efter jeg vågnede og havde slet ikke brug for morfin osv. Men min næse blødte.

Næsen holdt op med at bløde i løbet af i går, men her til morgen var den bare gi-normous. Rigtig kartoffeltud. Og overlæben er også kæmpestor og trukket op. Af en eller anden grund er mine øjne blevet vanvittig røde og de løber tit i vand. Meget mærkeligt. Men alt i alt betyder det at jeg er nødt til at holde mig indenfor på denne dejlige sommerdag af frygt for at blive stenet af de lokale børn, hvis jeg viser mig udenfor.

Nu lovede jeg jo at denne blog skulle handle om mit liv som subfertil. Lige nu er det så bare ikke det der fylder allermest. Jeg håber da stadig at første IUI skulle være lykkens gang, men når der sker så meget andet i livet, så kommer det heldigvis lidt i baggrunden, så ventetiden generer mig faktisk slet ikke.

På en måde er jeg glad for ventetiden. Lige nu har jeg håbet. På mandag eller tirsdag eller hvornår min menstruation vil dukke op har jeg ikke engang det længere. Mine ellers ganske undseelige fortrin er ellers svulmet op til dobbelt størrelse eller noget i den stil. Men det gør de hver måned inden menstruationen starter, så jeg vil ikke lægge noget i det denne gang. Dog ved jeg, at der maks går en uge fra de starter med at være ømme, til menstruationen er i gang, så det betyder at det senest starter tirsdag. Det håber jeg nu også, for jeg orker ikke hvis det falder sammen med min første arbejdsdag på onsdag.

Jeg er træt af at have endometriose. Egentlig føler jeg mig rask det meste af tiden. Og det er jeg også. Men samtidig lurer den i kulissen og springer på mig som en gal hund når det passer den, og minder mig om at den ikke alene står i vejen for ønskebørnene, men også forhindrer mig i at leve mit liv som jeg gerne vil leve det.

En indflytningsfest?! Det vil jeg da rigtig gerne holde. Men jeg vil lige vente til jeg har fået styr på flytterodet og min næse er tilbage til normalen (eller hvordan den nu kommer til at se ud efter de har flyttet rundt på brusk og knogler). Ellers skræmmer jeg jer sikkert bare med mit fjollede udseende. Måske det skal være en temafest? Jeg må lægge de små grå i blød så jeg kan holde en super blogfest. Og så er I allesammen inviteret når den tid kommer - jeg skal forsøge at annoncere det i god tid!

Det var lidt typisk brok fra Solsikke. Måske hun bare har PMS? Man ved det ikke. Men jeg vil love at hun bliver i bedre humør når hun får lidt sammenhængende søvn snart!