Rigtigt

Mange tak for de søde kommentarer. Det varmer meget.

Jeg går stadig rundt i en sær lykkerus som om alting bare er rigtigt. Eller i det mindste på vej i den rigtige retning. Måske er "rus" så meget sagt, men altså, bare sådan glad i låget.

Al den tid væk fra familien (jeg er væk igen, suk) minder mig virkelig om hvor meget de betyder for mig begge to. Jeg elsker dem virkelig. Og ikke kun Junior - jeg elsker virkelig min Didrik. Han er en helt særlig mand. Og han er alt for god til mig. Men pyt med det, hvis han er tilfreds er der jo ingen grund til at give ham grund til at finde på noget andet at lave.

Junior reagerer lidt på al mit rejseri, men jeg bliver ved med at fortælle mig selv at det snart er overstået og at det er SÅ meget bedre for os allesammen. Jeg er et helt andet og gladere menneske efter jeg skiftede job - og så er det også bedre for vores økonomi, det har vel lidt at sige.

Han er meget opmærksom på mig. Det tolker jeg selv som om han er bange for at jeg pludselig forsvinder. Men han er stadig glad og dejlig, så han har slet ikke ændret personlighed. Men jeg er meget opmærksom på at tiden derhjemme skal bruges sammen. Ikke noget med venindebrunch i weekenden, nope den står på far, mor og børn og sådan skal det også være. Det er virkelig energiopladende at være sammen med ham. Utrolig livsbekræftende og afslappende.

Fik jeg nævnt at jeg er glad?

Jeg tænker meget på flere børn eller ej. Det er mærkeligt at tænke på. Egentlig kan jeg slet ikke forestille mig flere børn. Det er sådan lidt luksus-agtigt, når jeg engang har været barnløs og meget ulykkelig.

Hmmm.. jeg er ved at kunne mærke at jeg var tidligt oppe. Hotelsengen ser pludselig meget tillokkende ud. Som det meste er dette rejseri ganske paradoksalt i natur. Jeg kan virkelig godt se hvor luksusagtigt meget af det er - at spise ude hele tiden, sove i lækre store nyredte senge, have et badeværelse for sig selv som ikke skal gøres rent, vælge og vrage fra overdådige morgenmadsbufetter. Men samtidig føles det lidt som at sælge sin sjæl til Djævlen - at man bytter sit liv for luksus. Det er jo ikke fedt at være væk fra alt det der betyder noget og i stedet bare shoppe og slappe af. Det hænger jo ikke sammen. Men det er da rart, og det er også en måde at få ladet batterierne op. Måske gælder det bare om at se det gode i alle situationerne så man kan nyde hele livet og ikke kun halvdelen (mens man glæder sig til den anden halvdel)? Jeg ved det ikke, men jeg vil prøve. Er vist lidt usammenhængende. ... Godnat!