15 måneder

Uha, hvor skal jeg starte eller slutte? Det bliver et hastigt indlæg, for jeg snyder mig til lidt alene tid mens min mand tager sig af sønnike. De må kalde når de savner mig.

Jamen det går bare rigtig godt! Alt det pjat med armen gik fint over, og han brugte gips-perioden til at lære at gå helt rigtigt og fint. En lang periode gik med at forfine gåteknikken hvor sprog til gengæld stod stille. Nu kan vi mærke at sproget er kommet på og han pludrer ekstremt varieret. Men han har ikke sagt andre ord end far og mad sådan for alvor og jeg vil sige at mad nok tager prisen som favoritordet. Men han forstår utrolig meget nu. Vi spørger ham også nu. Hvad han vil have at spise? Om han vil i seng? Om han skal skiftes? (han svarer ikke altid på den). Osv. Og så er han ekstremt glad for at komme ud og lege. Jeg glæder mig til det bliver rigtig varmt.

Mor her har været lidt frustreret på arbejdet, men det går meget bedre nu og jeg kan mærke at gejsten er ved at komme tilbage. Derudover er jeg endelig kommet i gang med at være god ved mig selv og er nu i fuld gang med løbetræning. Jeg har haft lidt knæproblemer, men nu tager jeg en forsigtig tur i morgen og håber at det går fint. Jeg har jo løbet tidligere og har aldrig haft problemer med leddene, så jeg tror på at en stille og rolig opstart vil gøre mig klar.

Vi har skrevet den lille op til en privatskole. Det virker lidt vildt at gøre, når han er så lille, men det er jo nu det skal gøres... Ikke at vi gerne vil have ham i privatskole over kommunalskole, men denne skole virker virkelig god, og så ligger den placeret på en måde som vil gøre vores logistiske dagligdag helt perfekt. Så det er jo værd at tage med.

Jeg synes bare at Junior er så skøn for tiden! Han har haft en lang periode hvor han har sovet rigtig fint (minus den seneste uge). Han griner og hygger hele dagen lang. Vil gerne læse bøger. Vinker til alt og alle, og er bare en charmetrold. Det virker som om alle pædagogerne er helt fjollede med ham, men hvorfor skulle de heller ikke være det? Hverdagen kører fint. Vi kan sagtens klare det hele, når vi er alene, og min selvtillid som mor er helt i top. Bedre end nogensinde før. Det er dejligt at føle sig elsket af sit barn og at kunne se at det hele går op i en højere enhed.

En pudsig ting i øvrigt, han havde kun 3 tænder på sinfødselsdag. Nu har han 11-12 (svært at afgøre). DET er bare gået hurtigt lige pludselig. Men nu vil vi også gerne have en tandpause, han har haft det lidt svært den lille.

Nå, jeg må hellere hjælpe lidt til. Savner dem...