Puha

Puha, det er hårdt at være mor for tiden. I mandags begyndte vi i vuggestuen, og torsdag vågner han op med 39 i feber efter en mildestalt søvnløs nat. I nat gik lidt bedre. Tror at jeg var oppe ved ham 20 gange indtil 2-tiden, men så sov han også til klokken 7 og var feberfri da han vågnede. Jeg tror dog ikke, at han kommer ned i vuggestuen i dag. Han nyser stadig og er lidt hængemule.

Det går vel sådan set ok med "indkøringen". Han er allerede blevet glad for "sin" pædagog, så mon ikke det nok skal gå fint?

Mandag spørger pædagogen os om han kan kravle, og vi svarer at han mest maver sig afsted. Da Junior så bliver sat ned på gulvet kravler han omkring og har gjort det lige siden. Så han har lært at kravle i vuggestuen! Mærkelige barn. En anden ting han også allerede har lært er at græde. Han sympatigræder når andre børn græder, og han gør det på sådan en mærkelig inderligt ulykkelig måde. Meget meget mærkeligt, når han sjældent græder ellers.

Måske har han været lidt mærket af den sygdom som brød ud torsdag, for onsdag var han især meget pivet. Alligevel klarede han en halv time uden mor i vuggestuen.

Derudover sover han virkelig dårligt for tiden. Det begyndte inden mandag. Han plejer at kunne lægges og så falder han selv i søvn, men for tiden vil han ikke være alene, og vi har måttet ae og nusse ham i søvn. Det går dog så småt bedre med det igen. Jeg har læst at det kan høre sammen med adskillelsesangsten, at han ikke kan lide at blive ladt alene i sengen. Så det har vi taget udgangspunkt i. Hvis det bare er en ændring i mønstret må vi til at blive lidt mere barske i betrækket, men nu ser vi når han bliver rask.

Det har som sagt været en hård uge. Jeg trænger efterhånden rigtig meget til at SOVE en hel nat. Mærkeligt at det var sådan det var i starten med den bette, men nu er det rigtig hårdt ikke at sove. Måske er det fordi kroppen er ved at forberede sig på normale tilstande igen.

Og apropos normale tilstande, så venter mit arbejdsliv lige om hjørnet nu. Tror også at de har bidraget til et generelt dårligt humør. Jeg har slet ikke lyst til at komme ud i verden. Jeg vil være her hos min familie! Men der er jo ikke så meget andet at gøre end at tage en dag ad gangen og så se om jeg ikke klarer det - lige som alle andre gør.

Han har nu sovet i 1,5 time. Det er bare dejligt, for han har haft svært ved at sove længe om dagen på det seneste. Håber at det varsler bedre tider for Junior og dermed også babyforældrene.

Og så stort tillykke til Spiffymor her til sidst!