onsdag, juni 13, 2007

Arbejde og pasning

I går fik jeg et meget venligt brev med en vuggestueplads til Junior om 2 måneder. Det er jo for så vidt meget godt. Men det gav altså også en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Nu skal vi snart ud i verden - hver vores vej. Jeg skal tilbage på min arbejdsplads, og han skal ud og lege med andre børn, og passes af andre voksne. Suk....

Men jeg vidste det jo allerede i tidernes morgen, da vi begyndte at prøve at få et barn: En dag bliver de så store, at de ikke længere skal hænge i deres mors skørt, og jeg havde aldrig planer om at blive hjemmegående husmor.

Jeg vil dog forbeholde mig retten til ikke at glæde mig, og til at nyde vores to måneder sammen i dette paradis, som jeg er så uendelig heldig at befinde mig i. Og mon det ikke fortsat bliver meget godt, bare på en anden måde?

Etiketter:

3 Comments:

At 8:48 PM, Blogger Frøkenhat said...

Det kommer helt sikkert til at gøre rigtig ondt. I en periode. Og så bliver det formentlig rigtig godt. For jer alle.

Tænk at han allerede er blevet så stor...

 
At 8:51 PM, Anonymous Anonym said...

Puha, ja jeg hører en del fortælle om den smerte det er. Men det bliver godt for ham at få en masse legekammerater, og det er da i hvert fald rart at I får sommeren sammen.

 
At 3:23 PM, Anonymous Anonym said...

At opdarage og elske sit barn er en strø af farveller!
Det er svært, men hvor godt du mærker det!

 

Send en kommentar

<< Home