tirsdag, marts 27, 2007

4 måneder

Tænk sig at min lille trold allerede er 4 måneder gammel. Moderens hjerte svulmer af stolthed over hans lyse sind, hans fantastiske evner og så dejlig han ser ud.

Det går lidt op og ned i det lille hjem. Min forårsblues er ikke helt forsvundet, men jeg er ved at få indkredset hvor det er skoen trykker. Min dejlige mand og jeg har haft os en rigtig god snak, og jeg kan mærke at det har lettet. Mest af alt, tror jeg, at jeg har følt mig overflødig. En stund har jeg ligefrem savnet mit arbejde, da jeg i hvert fald langt fra er overflødig derinde. En dejlig dag med min lille guldklump har dog også hjulpet.

Den lille fyr er nu 70 cm lang og vejer 8,7 kg. Han er god træning at slæbe rundt på - mest fordi han helst vil kastes op i luften og aktiveres på anden vis.

Der sker bare så meget med ham lige nu. Han suger indtryk til sig. Maden suger han ikke helt til sig. Han synes vist at det er noget mærkeligt noget. Men han er ikke afvisende, så jeg håber at vi stille og roligt kan gå videre med en ny ret om en uges tid, så han kommer godt i gang med forskellige smagsoplevelser.

Nå, jeg ville bare opdatere hurtigt inden ferien. Der går nok lidt tid inden jeg kommer herind igen....

Etiketter: ,

1 Comments:

At 8:00 PM, Blogger Spirren said...

Altså er du dog ikke snart kommet hjem til os savner dig jo

 

Send en kommentar

<< Home