Mødregruppe

Nu har jeg været til mødregruppe to gange. Det er rigtig hyggeligt, og vi er et forbavsende "ens" hold. Vi er alle lige gamle og vores børn er meget tæt på hinanden i alder. Samtidig bor vi også utrolig tæt. Så det ser ud til at der er basis for at få nogle berigende bekendtskaber.

Det eneste problem er Juniors soverytme. Når jeg pludselig har noget jeg skal på et bestemt tidspunkt kommer Junior jo i barnevognen når han skal transporteres, og ikke nødvendigvis når det passer hans rytme. Egentlig gik det fint sidst. Han kom i vognen da han alligevel skulle sove til formiddag. Men så sover han ellers bare.... Jeg har oplevet det flere gange, at han sover og sover og sover når vi er ude med ham. Måske det er hans måde at flygte på, når han er utryg? Jeg ved det ikke, men det er lidt mærkeligt synes jeg. Jeg har overvejet at vække ham, men det synes jeg bare er synd. Især hvis det bare er hans måde at reagere på en uvant situation.

Da han endelig vågnede var han sød og glad som altid, så jeg er ikke decideret urolig for ham. Men det er altså sværere at have rytmer og rutiner når man forsøger at nå noget samtidig.

Men mon ikke vi lærer det? Møderne er foreløbig planlagt til at foregå ugentligt, så jeg vil da tro at han kan vænne sig til det. Desuden vil jeg til at transportere ham i bæreselen for fremtiden. Så undgår jeg at han falder alt for dybt i søvn (han vågner i hvert fald når jeg tager ham ud).

Det går altså bare super med den lille. Jeg føler mig så utrolig heldig at stå med sådan et nemt barn. Der er enkelte i min mødregruppe som slet ikke får noget søvn og en enkelt som slås med sygdom. Hvor må det bare være hårdt at have et sygt barn. Jeg håber aldrig at jeg skal opleve at Junior kommer til at fejle noget alvorligt.

Vi var ellers ved lægen den anden dag. Junior havde let forhøjet temperatur, men jeg havde en bog som sagde at fra 37,5 grader er det feber, og det skulle ses af en læge. Så som den førstegangsmor jeg er, tog jeg ham til lægen. Hun mente heldigvis at alt var i sin skønneste orden og at han nok skulle blive frisk i løbet af nogle dage. Det gjorde han også. Selvom han kun var let utilpas og bare havde brug for lidt mere nærhed end normalt, så kan det virkelig gøre mig bekymret. Jeg vil jo have at han har det godt.

I øvrigt har Junior lige lært sig noget nyt: Høje lyde! og at gribe. Tænk så stolt en forælder kan blive. Jeg har lyst til at ringe til alle og fortælle om alle hans kompetencer... Heldigvis har Didrik og jeg hinanden så vi kan være glade sammen. Så slipper jeg for at være (alt for meget) en pestilens for mine omgivelser. For helt ærligt, det ER jo ikke særlig spændende at høre om for udenforstående.

Jeg fik trænet i går. Avavav. Jeg glæder mig sådan til at komme i form!