mandag, april 23, 2007

En dag i en mors liv




Natten til søndag var helt imponerende. Den lille vågnede først klokken 3 - ikke et kvæk inden da. Han fik sutten og sov til klokken 4. Så spiste han, og sov til klokken 5.15, hvor maven drillede. Efter bleskift og forsøg på sovning blev det opgivet, og vi hyggede alle 3 inde i dobbeltsengen til omkring klokken 7. Så var det tid til lillemandens morgenmad, og bagefter kunne vi andre spise morgenmad.

Når man vågner så tidligt er det også tidligt tid til lur. Så blev Junior puttet i barnevognen og vi gik en tur. Efter en halv time var vi hjemme igen, og sørme om ikke Junior var vågen. Så hyggede vi videre, mens de halvsløje forældre sad og drak te og kiggede ferieboliger på nettet. Junior var i højt humør og fik både trillet lidt med hjælp og leget med sit legetøj.

I den næste lur ville vi gå en lang søndagstur, men efter ca. tre kvarters tid vågnede den lille. Han var dog i fint humør og vi trillede hjemad. Da han ikke var faldet i søvn i løbet af det kvarter det tog, måtte han jo op, selvom han plejer at sove flere timer midt på dagen.

Jeg besluttede at det var tid for noget grøntsagsmos. Junior har ellers kun prøvet grød med begrænset succes. Vi havde kun gulerøder, så valget var nemt. Efter at have kogt dem i de angivne 15 minutter var de dog slet ikke så nemme at mose, så jeg var lige ved at erklære det en fiasko, give op og give Junior en flaske, men besluttede at selvom der var "klumper" i, så var de meget bløde, og far gik i gang med at fodre den lille. Det var en drønende succes. Det endte faktisk med at vi løb tør for mos - de tre gulerødder blev henholdsvis konsumeret og smurt ud over far og baby. De hyggede sig helt vildt, og den lille virkede nærmest skuffet da det var slut. Så fik han en flaske med den halve mængde af normalt, og så gik far og søn i bad.

Efter badet fjollede vi lidt på det varme badeværelsesgulv og Junior snakkede i vilden sky med klinkerne og hvad man ellers lige kunne se, når man lå på gulvet.

Far og mor fik sig også en bid frokost, mens Junior sad i skråstol, og så var han ellers også bare TRÆT. Det var jo en lidt mærkelig dag, med meget lidt søvn og mange nye aktiviteter. Så ud i barnevognen igen. Far trillede et par gange frem og tilbage, og så sov Junior ellers som en sten.

Så kunne de stadig småsløje forældre drikke noget mere te, og sidde og reflektere over livet og almindeligheder. Efter et par timer begyndte vi nu at mene at han måske skulle komme op igen, så vi kunne få ham i seng om aftenen, og i det samme kvækkede det fra babyalarmen. Vi skyndte os at tage barnevognskassen ind, men han var jo slet ikke vågen endnu. Så der gik lige et kvarters tid med langsom opvågnen, inden vi rigtig fik sønnike at se igen.

Skråstol igen, mens mor og far spiste aftensmad, og efter maden blev jeg pludselig tilkaldt midt i min oprydning: Baby lå på sit legetæppe og fulgte far med store øjne, mens han spillede klaver. Han "sang" også meget fint med. Det var så dejligt at se. De hyggede længe, men på et tidspunkt var det selvfølgelig ikke længere nok for den lille, og vi havde en times tid, hvor han helst ville sidde på arm, inden han skulle sove.

En meget træt lille mand blev forsøgt puttet ca. 19.45, men han kunne ikke lige finde hvile, så først omkring 20.30 kunne jeg lukke døren indtil en sovende baby. Det foregik dog i fred og fordragelighed med en storsmilende og grinende Junior, som vist lige havde glemt hvordan man faldt i søvn. Men det lykkedes og kort tid efter gik forældrene også i seng.
(Billedet er fra dagen før, hvor vi tænkte at han da måske nok ville prøve at slikke på et jordbær....)

Etiketter:

3 Comments:

At 9:22 AM, Blogger LOK said...

IIhhhh sikke en solstråle historie. Hvor blev jeg bare i godt humør af at læse det. Skønt at høre Junior trives! Skal vi ikke snart se et nyt billede af ham?

Knus Lok

 
At 10:26 AM, Blogger Spirren said...

Altså skøre mig, jeg troede, at jeg kunne se en tand i højre hjørne!!!!

 
At 11:03 AM, Blogger Frøkenhat said...

Hvor lyder det hyggeligt. Tak for billedet - det er dejligt at se de unger, når man har fulgt deres vej til verden, synes jeg...

 

Send en kommentar

<< Home