mandag, november 17, 2008

Sløj

Ja, så kom det åbenbart hurtigt tilbage. Jeg har droppet p-pillerne og fik menstruation den 23. oktober. Fredag den 7. november havde jeg kvalme og ingen lyst til kaffe. Det irriterede mig lidt, indtil en lille tanke pludselig (velkendt) dukkede op. Er jeg mon gravid? Ej, helt ærligt, det er 15 dage siden menstruationen.

Men tanken ville ikke slippe mig og kvalmen blev værre og værre. Jeg havde minus lyst til kaffe og jeg var meget træt. Omkring den 11-12 var jeg ved at begynde at tro på det. Og så begyndte min mand også at klage over kvalme. Ok, det var så bare en virus.

Helt ærligt!?! Kan jeg virkelig være tilbage allerede?

Når jeg føler efter - helt ærligt - inde i mig selv, så vil jeg rigtig gerne have et barn til, og jeg vil rigtig gerne slippe for behandling. Men samtidig tror jeg ikke på at de to ting kan lade sig gøre - det ene udelukker i hvert fald det andet.

Og når jeg føler rigtig dybt, ja så er der ingenting der haster. Jeg mener stadig at der gerne må være mere end 3 år mellem mine børn. Så har Junior forhåbentlig fundet sine ben i børnehaven og droppet sutten og bleen inden han skal forholde sig til at familien er blevet større. Så derfor må jeg vist bare minde mig om at jeg kan trække vejret og nyde mit liv (og min krop uden p-piller). Men for pokker... hvorfor er tankerne der allerede?

Etiketter:

3 Comments:

At 9:09 AM, Blogger Monja said...

Hyggeligt at i overvejer et barn mere. Jeg har det helt modsat dig angående aldersforskel. Jeg har altid gerne ville have mine børn tæt på hinanden, da jeg så fik tvillinger løste det sig jo selv i første omgang. Hvis vi skal have et (kun en) barn mere, synes jeg det vil være lidt synd, hvis der er alt for langt op til tvillingerne. På den anden side synes jeg så det er lidt synd for tvillingerne, hvis de allerede nu havde fået en lillebror eller –søster.

Jeg håber da du slipper for behandling. Det sker jo for nogle, bare ikke for mig. Vi har ikke brugt prævention siden 2003/2004.

Krydser fingre for dig.

Monja

 
At 2:37 PM, Blogger LOK said...

Tror det er svært at give slip på de tanker, som man har haft igennem så lang en periode.

Mht til et barn mere, så kommer tankerne jo straks med en lang og sej behandling.

 
At 8:54 PM, Anonymous Anonym said...

Der sker jo det søde dig, at man ændrter fokus, når man dropper p-pillerne :-)

Spiren

 

Send en kommentar

<< Home