Øv øv og 3 gange øv

Nu kan jeg vist ikke længere ignorere tegnene. Godt nok bløder jeg ikke endnu andet end plethalløj, men der er ingen tvivl om at min menstruation er startet nu. Alting er i kaos i maveregionen.

Men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg havde læst et sted, at chancerne ved IUI ikke er højere end ved "hjemmerul", når kvinden har endometriose. Dog synes jeg at det er ulogisk. Der var jo 2 æg. Så må chancen da i hvert fald være dobbelt op? Nå. Jeg er ikke læge, så det vil jeg ikke gøre mig klog på, bare konstatere at jeg hele tiden har været sikker på, at det ikke ville lykkes, og nu er det bekræftet.

Vi sludrede igår, om vi overhovedet havde lyst til at gennemgå det igen. Det er jo ikke videre morsomt. Lægen, der anbefalede IUI mente ikke, at vores chancer var gode. Han synes dog at vi skulle prøve 2-3 gange. Jeg tror også at vi tager det næste forsøg med. Behandlingstedet holder sommerferie indtil august, så det passer med at næste forsøg kan skydes afsted i slutningen af den måned.

Derudover håber jeg at vi kan komme igang med IVF til november/december. Så har jeg forhåbentlig fået et fast job. Jeg mener ikke at penge er alt, men jeg ville hade at være arbejdsløs i et halvt år, fordi der ikke er nogen der vil ansætte mig, hvis jeg var gravid. Men vi har nu ikke tænkt os at bruge prævention i mellemtiden, det ville nok være lidt for arrogant.

Så er det i morgen, der er den store dag. Jeg håber at menstruationen når at rase over i dag, så i morgen ikke bliver så slem. Det er slemt nok at skulle møde alle mine nye kollegaer med en kæmpe næse, men hvis jeg også er knækket sammen på midten i smerte, så bliver det vist decideret pinligt.

Jeg synes bare at mit liv flyver afsted i højeste gear, og hvis det ikke var fordi vi så ufattelig gerne ville være forældre, så kunne man godt kalde det perfekt. Men det er det ikke. Der mangler noget.