Halvvejs nede

I dag er det en uge siden sidste scanning og der er en uge til næste scanning. Så nu må jeg være halvvejs.

Er der så sket noget spændende? Nøøøh ikke rigtig. I går begyndte min kære mand dog at antyde at behandlingen virker. Det kan da godt være at han har ret. Jeg synes snart at jeg er så mærkelig at jeg ikke kan vurdere hvornår jeg er mere mærkelig.

Under alle omstændigheder er det nu bivirkningerne for alvor har mulighed for at sætte ind. Så det skal nok gå godt med festerne i weekenden... Nej, jeg tror stadig ikke at det behøver at blive så slemt.

Forkølelsen er ved at lette. Jeg er træt af at have sygedage. Hvis det ikke er det ene, så er det det andet. Men nu er jeg rask. Så må vi bare håbe at hormonerne betyder at denne omgang menstruation ikke bliver så slem som den plejer.