mandag, september 19, 2005

Kærlighed og nålestik

Så er nedregulering i gang. Jeg var til scanning i fredags på dag 19 og fik at vide at jeg lige så godt kunne starte samme dag. Så jeg har nu fået 0,5 ml Suprefact pr. dag siden i fredags og det går bare super.

Min nåleskræk bliver mindre og mindre i takt med at behandlingen skrider frem. Heldigvis har jeg en fantastisk mand som hjælper mig så indtil videre er det et fælles projekt hvor Didrik stikker og jeg er tapper. Sikke et par. Mit mål er at kunne stikke mig selv, men jeg er ikke sikker på at det lykkes. Dog er jeg også ret stolt af os begge nu.

Vi klarer det sgu godt os to!

6 Comments:

At 1:07 PM, Blogger HBT said...

Jamen så er der jo kun en dag i mellem os lige nu - hvornår skal du scannes igen?

Ved du hvorfor du får 0,5 ml Suprefact? Jeg får 0,8 indtil stimuleringen og når jeg starter det skal jeg have 0,4. Hmmmm

Knus

 
At 3:08 PM, Blogger Solsikke said...

Jeps kun en dag.

Jeg skal scannes igen den 30/9 og formentlig starte stimulering samme dag.

Hmmm... jeg skal bare tage 0,5 ml én gang daglig (tager det morgen), men jeg aner ikke hvorfor. Når stimuleringen starter skal jeg kun tage 0,2 ml Suprefact.

Det virker i det hele taget som om der er stor forskel på hvad de enkelte klinikker anbefaler. Jeg skal f.eks. kun tage Crinone vaginal gel en gang daglig og ikke 3 stk. Progestan daglig som mange andre skal.

Måske man skulle prøve at høre dem, hvad der bruges hvornår.

Hvad skal du stimuleres med? Jeg skal starte på 125 enheder Puregon.

Knus,
Solsikke

 
At 4:27 PM, Blogger Signe og Jan said...

Held og lykke med stikkeriet. Forhåbetlig er det jo det hele værd!! Og een ting er sikkert hvis man som par ikke bliver uvenner, så bliver man endnu tættere knyttet til hinanden af sådan en omgang her!!
Kh Signe

 
At 4:49 PM, Blogger Monja said...

Hej Solsikke

Min protokol ligner din med 0.5 ml Suprefact en gang om dagen under nedreguleringen og derefter 0.2 ml. Jeg startede godt nok med 150 IE Puregon.

Hjemme hos os startede det også med at min kæreste skulle stikke, men i slutningen af andet forsøg var han en dag forhindret og jeg måtte forsøge selv. Jeg synes stadig ikke det er så nemt, men man vænner sig da til det. Nu stikker jeg selv hver gang.

 
At 5:17 PM, Blogger Spirren said...

God stikning :-)

 
At 1:46 PM, Blogger HBT said...

Jeg skal først starte stimulering den 3/10 hvor jeg skal scannes de havde ikke tid før. Jeg skal have Puregon denne gang 100 IE i 4 dage og derefter 150 IE i 4 dage og så scannes.

Jeg skal have Progestan 4 gange dagligt 1 stk hver gang.

Underligt med så stor forskel på det med suprefacten - det tror jeg jeg vil spørge ind til.

Knus

 

Send en kommentar

<< Home