Det var så det

Jeg begyndte at pletbløde ganske lidt fredag aften. Det blev til mere i løbet af lørdagen, og i dag søndag er jeg begyndt at kunne mærke symptomer på at min menstruation venter lige om hjørnet.

Så det betyder at jeg formentlig kan ringe til hospitalet i morgen tidlig og forhåbentlig springe i gang igen.

Og så skal jeg til jobsamtale - igen. Det lyder som et ganske godt og spændende job, men jeg har jo et arbejde (vikariat) så det bliver en lidt mere ligeværdig samtale end jeg ellers har prøvet, dengang jeg var arbejdsløs og bare gerne ville i gang.

Det er lidt stressende at holde så mange ting skjult for mit arbejdssted (behandling og jobsøgning). Heldigvis kunne jeg selv vælge samtaletidspunkt, så det bliver ikke noget problem denne gang, men i behandling har man ikke meget at skulle have sagt, det er take it or leave it (medmindre man er villig til at betale rigtig mange penge og gå til en privatklinik). Men mon ikke det løser sig? Ellers er der jo altid sygemeldingen tilbage. Det er bare ikke så rart.

Jeg håber faktisk meget at jeg får dette job. Så kan jeg sige op på mit nuværende, og så kan jeg sagtens fortælle dem om behandling og få fri til at gå til det i denne måned uden problemer. Så må vi bare se om mit nye arbejde vil beholde mig, hvis jeg når at være tydeligt gravid i prøvetiden? Suk, det er lidt svært at ville karriere OG børn, men det er nu engang en kvindes lod. (Selv de kvinder der ikke vil have børn, kan jo have problemer alene fordi arbejdsgivere går ud fra at de sikkert skal på barsel på et tidspunkt.)

Alt i alt bliver det en rigtig spændende uge, der venter.