mandag, november 24, 2008

Det var så det

Ja, min menstruation kom efter planen om onsdagen. Præcis 27 dage efter sidst. Så det virker da til at alting virker som det skal. Men jeg blødte og blev ved med at bløde (normalt bløder jeg højst et par dage og kan stort set klare mig med trusseindlæg). Og jeg fik ondt i maven. Ikke meget, men det var der. Så nu er jeg begyndt at føre dagbog over min menstruation. Bliver det værre end det her, så er der kun en vej. Jeg skal ikke spille hazard med mit helbred, og jeg har i hvert fald et fortilfælde der viser at graviditet er en god behandling.

Egentlig ville jeg gerne give min krop en chance og samtidig nyde ikke at være på hormoner, men det er åbenbart ikke så godt for mig. Øv. Men så må vi bare gå i gang. Så nu er jeg spændt på hvordan det går om godt 3 uger.

Og så blev min lille store dreng pludselig 2 år. Hvordan skete det? Og hvordan kan han bare være så sød og dejlig? Jeg bliver mere og mere forelsker i det lille menneske som vi er så heldige at have i vores liv.

Suk fra Solsikke

Etiketter: ,