Hjemme igen

Så er jeg tilbage efter veloverstået kursus. Det var mærkeligt at tage afsted samme aften som ægudtagningen, men det gik nu egentlig meget fint. Jeg tror at jeg var i en mild form for chok, for jeg følte mig helt usædvanligt følelsesløs og rastløs. Nu kan jeg se frem mod søndag, hvor jeg skal scannes før nedregulering.

Lægen lovede mig at hvis de fik 2 gode æg ud, så var chancen for at jeg blev gravid over 50 %. Det lyder jo fint. Men kan de få 2 gode æg ud? Og har han overhovedet ret? Han er altid sådan en utrolig glad læge der mener at alting er fjong. Men helt ærligt. Det er det jo ikke. Og så startede han med at sige, at vi da havde et barn. Øøøøøøøh, hvorhenne?? Det er bare så irriterende, når de ikke engang virker som om de kender én. Men i det mindste genkender sygeplejerskerne mig. De er faktisk helt utrolig søde.

Jeg var egentlig stolt af mig selv i tirsdags. Sygeplejersken fortæller os, at der ikke er nogen æg, og at vi hellere må tale med lægen inden vi går, så vi kan få at vide, hvad der skal ske nu. Ingen tårer. Så taler vi med lægen (hurtigt, han var stresset). Ingen tårer. Så går vi hen til sekretærene for at få en tid. Ingen tårer indtil vi når venteværelset, hvor der sad den yndigste lille pige og stak hovedet op af en lift. Så brød jeg sammen. Hvem tager også en baby med på en fertilitetsklinik? Det må da være nogle, der ved hvordan det er?

Heldigvis havde jeg min dejlige mand med mig, så han fik taget sig af mig på resten af turen, og resten af dagen.

Jeg vil også lige sige om lægen at han godt nok ved hvad han gør. Det gjorde ikke lige så ondt som til første ægudtagning og jeg havde slet ikke smerter efter udtagningen. Jeg snuppede et par Pamol'er om eftermiddagen, men glemte at tage dem om aftenen og opdagede at jeg heller ikke havde brug for det. Så han kan sit håndværk.

Nå, jeg vil forsøge at nyde min sidste weekend inden hormonerne. Og så håber jeg at jeg bliver generelt hormonpåvirket i godt 9 måneder fra nu.

God weekend allesammen!