3+6

Testen her til morgen var meget tydeligere. Heldigvis. I løbet af i går kom jeg mere og mere i tvivl om den svage tynde streg overhovedet betød noget. Måske det bare var en fejl? Måske det var noget, som var gået galt for længe siden, som der bare var lidt rester af.

Men det så rigtig godt ud her til morgen.

I går var en mærkelig dag. Nyheden om min mor skulle synke på plads samtidig med at jeg stod med en positiv graviditetstest. Liv og død. Og så berører det min mor og mit barn. Det kan jeg slet slet ikke forholde mig til lige nu.

Symptomer er der ikke så frygtelig mange af, men de der er, er som de var sidst. Jeg har ikke lyst til kaffe, men elsker mælk. Jeg vågner og skal tisse om natten. Mine br(y)ster er lidt forandrede, men egentlig ikke ømme. Jeg er træt, men det kan også tilskrives at jeg vågner alt for tidligt om morgenen og spekulerer.

Nu er jeg spændt på fredagens blodprøve. Hvis tallet er fint vil jeg give min mor en god fødselsdagsgave om en uge. Eller vil jeg? Umiddelbart tror jeg at hun bliver glad, hvis hun får at vide at der er flere børnebørn på vej, men omvendt ved jeg ikke om det er for meget for hende at forholde sig til? Om hun ikke orker min lykke? Eller værre endnu, om hun bliver bange for tanken om ikke at være der?

Nå, jeg har da noget tid at tænke det igennem i. Og det kræver også stadig at alt går godt...