onsdag, januar 21, 2009

4+0

Testene bliver stadig tydeligere. Jeg har lovet mig selv at jeg vil forsøge at undlade at teste i morgen. Nu er det altså ved at være lidt sygeligt.

Men det der startede som en ganske svar streg for to dage siden er nu en flot og klar streg som ikke er lige så tydelig som kontrolstregen, men stadig ikke til at tage fejl af!

Vi lå og snakkede lidt i sengen i morges. "Jeg er gravid" sagde jeg. Mest for at høre det og prøve at tro på det. Det er meget abstrakt. Jeg håber (endnu engang) at laborantens ord for det kan få det til at sive ind.

Men nu er det bare at tage en dag af gangen og passe så godt på mig selv som muligt.

I øvrigt så havde jeg en sød samtale med Junior for nogle dage siden. Af en eller anden grund talte vi om hans bedsteven, hvis mor er gravid. Jeg sagde "Bedsteven skal snart være storebror". "Nej, mig!" var hans svar. Nu ved jeg godt at han vil have alt det alle andre har, men det er da positivt at han har en idé om at det at blive storebror er noget han gerne vil. Tror dog at vi venter lidt med at delagtiggøre ham alt for meget (selvom han godt vidste at jeg gik hos "babylægen".

Tak for alle lykønskningerne. Jeg føler mig vist bare som en snyder. Kan det virkelig gå så nemt? (Ikke at ivf er a walk in the park - men det føles altså bare helt vildt nemt, hvis det holder...)

Glædelig onsdag!

Etiketter:

5 Comments:

At 8:28 AM, Blogger Monja said...

Jeg kan sagtens følge dig i fornemmelsen af at snyde, at springe køen over, at det er for let, men sandheden er at alle andre ikke bliver mere eller mindre gravid af at det gik let for dig denne gang. Jeg er rigtig glad på dine vegne, selvom det da stikker lidt til min egen manglende graviditet.

Altså med den tidlige test og tydelige streger du laver – skal du ha’ tvillinger?

Det er rart Junior gerne vil være storebror. Det vil Magni og Brage aldeles ikke, men de har jo også allerede hinanden og ved at man skal dele (mor, far, slik, legetøj...).

Knus Monja

 
At 9:40 AM, Blogger LOK said...

Hvor er det altså bare spændende.

Der er ikke noget, der hedder køkultur i vores verden. Synes bare at det er dejligt for dig/Jer at det er gået så nemt. For IVF er ikke bare A Walk In The Park. Det er hårdt og slidsomt og noget vi alle burde være foruden.

Men det bliver spændende at høre om du venter tvillinger :)

 
At 12:28 PM, Blogger Diana said...

Jeg havde også følelsen af at "det var da lidt nemt", da jeg fik en positiv test efter første forsøg.
Desværre holdt den ikke her, men det skal den gøre hos dig!
Og det er jo på ingen måde nemt!
Det er hårdt og krævende. - Det er bare det hele værd, når det lykkes.

Jeg håber du får et dejligt højt hcg tal, som kan gøre det lidt mere virkeligt for dig :)

Knus

 
At 8:05 PM, Blogger knockmeup said...

Jamen Solsikke. Ser først nu hvad der sker herovre i dit hjørne af blogland. TILLYKKE. Hvor er det dejligt. Man bliver helt glad.

 
At 7:44 PM, Blogger Diana said...

Knæk & bræk i morgen :)

 

Send en kommentar

<< Home