Stadig intet nyt

Først og fremmest vil jeg lige starte med at sige tak for svarene på mit seneste indlæg. Det varmer rigtig meget, når der findes andre mennesker, der har lyst til at bruge deres tid på at muntre mig om.

Jeg blev spurgt om der er mere nyt om ivm. Ikke rigtig er desværre svaret.

I går morges var jeg sikker på at min menstruation var ved at starte. Den karakteristiske rumlen i maven var der, og jeg havde pletblødt i et døgns tid. Så jeg ringede til sygehuset mellem 8.15 og 8.30 som reglerne nu er. Her fik jeg at vide at der var en anden der skulle ringe til mig. Fino fino.

Jeg kørte på arbejde og holdt mig i nærheden af min mobiltelefon. Da klokken blev omkring 11 blev jeg lidt utålmodig og bange for om de havde glemt mig. Jeg fik så fat i den samme sygeplejerske, og fik så at vide at hende der ved noget om ivm først er der om onsdagen. Så hun vil ringe tilbage til mig onsdag.

I mellemtiden dukkede min menstruation ikke op. Det gjorde den faktisk først i nat. Jeg vågnede kl. 3.15 og fandt det fuldstændig umuligt at sove fra smerterne. Så jeg ragede rundt i nat og tog tabletter, gik på toilettet og forsøgte at putte sengebetræk på ekstrapuden og ekstradynen så jeg kunne putte med dem. Det lykkedes kun at få styr på puden, så med den presset ind mod maven lykkedes det endelig at sove igen omkring kl. 4.30. Hold da op hvor var jeg smaskforvirret da vækkeuret ringede kl. 7. Men jeg vågnede da igen omkring kl. 8 og fik ringet og meldt mig syg på arbejdet.

Det er altså ikke særlig cool at melde sig syg, når det hele er så nyt. Jeg håber ikke at de tror at jeg er hypokonder eller på anden vis bliver bekymrede over mit sygefravær. Nå, der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Dagen indtil videre er gået med at putte i sengen kun afbrudt af fjernsynskigning. Heldigvis er min dejlige mand hjemme i dag, så han har kokkereret noget morgenmad (af en eller anden grund kan jeg ikke udstå det sædvanlige cornflakes når jeg har menstruation) og i det hele taget været guld værd.

Jeg er ved at dø af spænding over hvad svaret mon bliver. Enten skal jeg afsted til hospitalet på torsdag og muligvis blive gravid i denne måned, eller også kan det være at der ikke sker det fjerneste før om meget lang tid.

Det er lidt mærkeligt med denne sygdom. Jeg føler mig sjældent særlig syg. Jo, jeg har da nogle gener ind imellem, men for det meste har jeg det godt. Men i nat gik det (endnu engang) op for mig, at jeg rent faktisk er syg. Det er ikke for sjov alt det her. Hver eneste måned jeg ikke bliver gravid kan det skidt vokse og gro inden i mig. Og hver eneste måned kan jeg ikke gøre noget som helst ved det. Jeg håber virkelig at vi snart kan opnå denne graviditet. Så håber jeg at graviditeten får endometriosen til at sygne bort, og så håber jeg at jeg slipper for den dumme skodsygdom.

Ok, det var vist lige lovlig meget at håbe på. Men jeg vil også blive tilfreds med den første ting.....

Uh hvor jeg også håber at jeg er nogenlunde frisk til i morgen. Det er nu ikke så lovende. Dumme mave.

Nå, det ser ud til at alle svarene kommer til mig i deres egen tid. I mellemtiden vil jeg forsøge at komme bedst muligt gennem dagen i dag, uden for mange bekymringer. De nytter alligevel ikke rigtig.

Og ja tak i øvrigt. August ser nu stadig noget bedre ud. Om ikke andet så fordi her er en frygtelig masse arrangementer som forhåbentlig kan tage mine tanker væk fra det hele, hvis der nu viser sig ikke at være noget ivm.