tirsdag, juli 12, 2005

Passiv rygning skader kunstig befrugtning

"Barnløse kvinder i IVF-behandling bør undgå passiv rygning, hvis de vil forbedre chancerne for at blive gravide. En canadisk undersøgelse viser, at kvinder, der ryger eller lever sammen med en ryger, mere end halverer sandsynligheden for en succesfuld graviditet efter IVF-behandling. Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet "Human Reproduction".

Forskergruppen undersøgte 225 kvinder, der gennemgik IVF-behandling eller såkaldt mikroinsemination. Kvinderne blev opdelt i 3 grupper: Rygere, ikke-rygere eller passive rygere ud fra den definition, at de boede sammen med en ryger. Forskerne fandt ingen forskel i kvaliteten af kvindernes ægceller. Der var derimod en markant forskel i sandsynligheden for at blive gravid: Ikke-rygerne havde en succesrate på 48 % ud af de opsatte befrugtede ægceller, rygerne 19 % og de passive rygere var kun marginalt bedre med 20 %.

Human Reproduction online."

Hurtig afskrift fra Dagens Medicin nr. 19, fredag den 10. juni 2005. Tankevækkende synes jeg.

8 Comments:

At 9:20 AM, Anonymous Anonym said...

Meget tankevækkende. Selvom jeg selv er ex-ryger glæder jeg mig vildt til at vi får en mere restriktiv rygepolitik her i landet. Man kan selvfølgeligt ikke forhindre folk i at ryge i deres hjem, men alle andre steder burde der være mulighed for at være helt røgfri.

 
At 1:08 PM, Blogger Amocca said...

Men igen har vi problematikken med meget meget små forsøgsgrupper - og ingen andre fakta omkring dem. Hvad var fx den aldersmæssige spredning, hvilke årsager var der til kvindernes barnløshed?

Jeg prøver ikke at påstå at rygning er sundt eller en god ting når man er i behandling eller overhovedet... men det irreterer mig at der ikke bliver taget forbehold for andre faktorer i både denne og andre undersøgelser!

Amocca

 
At 3:09 PM, Blogger Solsikke said...

Hej Amocca

Jeg kan godt følge din irritation. Jeg synes også at der er for få oplysninger.

Nu har jeg så fundet artiklen på nettet - desværre har jeg ikke adgang til mere end abstractet.

Her virker det til gengæld som om det der overrasker er at ægkvaliteten er identisk i de forskellige grupper mens graviditetsraten er så forskellig. Det er jo interessant, da det tyder på at de forskellige grupper er relativt ens mht. alder og årsag, ellers ville ægkvaliteten vel være forskellig. Eller hvordan?

Lad os håbe, at der snart kommer nogle flere undersøgelser. Så har man da nogle vægtige grunde til at få rygning forbudt på offentlige steder som Rikke også er inde på. Jeg er forøvrigt helt enig. Det er smask irriterende at man ikke kan slippe for røgen på restaurenter, stationer og lignende.

Solsikke

 
At 4:39 PM, Blogger QVINDEN said...

Min dårlige samvittighed fik lidt ilt ved det indlæg ... Min trofaste, hvide, tynde ven er svær at slippe - men på et tidspunkt skal forsøget gøres igen.
Der er sgu meget bøvl - vægten må ikke være for høj, man må ikke ryge, man skal passe på alt muligt.
Hvorfor er det, at folk som lever håbløse usunde liv alligevel får børn i læssevis (altså den type folk, som vi nok alle kan være enige om, slet ikke burde få børn)?

Ved dælme godt, at det ikke er sundt hverken at ryge eller have lidt for meget hvalpefedt som voksen - men ...

Går vist i selvsving nu - stopper og må uddbybe mine tanker i et indlæg i min blog en af dagene.

 
At 11:09 AM, Anonymous Anonym said...

Amocca: Nogen af dine anfægtelser bliver tilbage vist i dette interview med forskeren: http://www.obgyn.net/audio-video.asp?page=/english/pubs/audio-video/interviews/ESHRE2002_Zitzmann

 
At 1:24 PM, Anonymous Anonym said...

Tankevækkende...!!

 
At 8:22 PM, Blogger Solsikke said...

Interessant læsning, Rikke. Tak for linket!

 
At 9:53 PM, Blogger Amocca said...

Tak for linket Rikke - det hjalp ;)

amocca

 

Send en kommentar

<< Home