Tak

Egentlig er mit humør stadig alt for lavt, men nu må det være nok med al den selvmedlidenhed. Dagens indlæg er derfor min tak til alt det gode i mit liv.

Tak til mine veninder for deres forståelse. Jeg ved at de aldrig prøver at støde mig, og de episoder der har været er udelukkende fordi jeg har været for nærtagende. Derudover er de helt fantastiske til at PRØVE at forstå mig. Så tak for det.

Tak fordi jeg har så (relativt) godt et helbred. Bortset fra endometriosen føler jeg mig helt på toppen, og det husker jeg sjældent at være taknemmelig for (på nær når jeg er syg).

Tak fordi jeg lever i den tid vi er i nu. Det er for det første sindsygt spændende med alle de muligheder der er i dag. Derudover ville jeg have været døden nær for bare få århundrede siden, og havde i øvrigt sikkert ikke overlevet mine første dage, da jeg var noget af et skvat da jeg blev født.

Tak fordi jeg har lagt min barndom så meget bag mig, at jeg i dag kan have et godt forhold til mine forældre, og faktisk kun føler at den har styrket mig som person.

Tak fordi jeg er så priviligeret at jeg aldrig behøver at sulte eller fryse (på nær når jeg har taget fejlagtige beslutninger og dermed har iklædt mig ALT for lidt tøj til en udendørs fest i forsommeren).

Tak fordi jeg har en dejlig lejlighed og lige hvad jeg har haft lyst til at putte i den.

Tak for min dejlige storesøster, som altid er klar med støtte og forståelse til trods for hendes egne - og noget mere alvorlige - problemer. Hun har virkelig betydet meget for mig, og er uden tvivl det menneske jeg beundrer allermest i denne verden.

Tak fordi jeg har fået en fantastisk uddannelse alt for nemt. (Jeg var engang en rigtig stræber, men har fået lagt vanen af mig. Og så opdagede jeg at jeg kunne bestå eksamenerne uden at lægge specielt meget arbejde for dagen, og pludselig fik mit "privatliv" noget mere opmærksomhed end studierne.)

Tak fordi jeg har min forstand i behold (nogenlunde). Jeg har haft psykisk sygdom tæt inde på livet i familien og det er virkelig svært ikke engang at kunne stole på sig selv.

Tak fordi subfertiliteten ikke kun har været en byrde men også har givet mig mulighed for at lære nogle fantastiske kvinder at kende. Sally - jeg ved ikke om du læser med - men jeg er meget taknemmelig for vores venskab. Du er en utrolig stærk kvinde, som evner tilgivelsens kunst i en meget imponerende grad. Og Lok, vi har ikke set meget til hinanden, men det er en skøn fornemmelse at føle en forbindelse med et ganske fremmed menneske så hurtigt.

Derudover har jeg en helt skare af fantastiske netbekendtskaber som helt afgjort har beriget mit liv. At der altid er én, der er klar til at trøste, eller skælde "de dumme" ud for én, har virkelig hjulpet mig med at holde hovedet oven vande.

Og tak fordi det seneste år har gjort mig stærkere og mere bevidst om mig selv og mit liv. Jeg troede først at det ville pille mig ned, men jeg har lært så fantastisk meget om mig selv, og det har afgjort styrket mig. Jeg føler mig meget mere i kontrol og mindre trist. Samtidig ved jeg med mig selv at når jeg kan klare det her, så kan jeg klare ALT!

Og sidst men absolut ikke mindst; tak for min helt uvurderlige mand. Uden ham havde meget af det ovennævnte ikke været en realitet. Han er en helt utrolig støtte. Jeg havde aldrig troet at det var muligt at finde en mand, hvor det hele ikke var forhandling og kompromiser, men derimod enighed kombineret med den samhørighed der gør at vi altid kan hjælpe hinanden med hvad der end dukker op. Når jeg har været aller længst nede har Didrik altid kunnet få mig til at smile. Han har formået at forstå mig på en helt anden måde end nogen nogensinde har kunnet/villet/evnet før. Jeg føler mig uendelig taknemmelig at jeg har fået lov til at opleve en kærlighed som denne. Hvis jeg fik valget mellem Didrik med et liv uden børn eller 3 børn og et gennemsnitligt ægteskab - hverken godt eller dårligt - ville jeg vælge Didrik uden at blinke. Godt nok er børnedrømmen utrolig fundamental, men jeg ville ikke fungere uden Didrik.

Så tusind mange gange tak til skæbnen eller Gud eller hvem der vil have æren, for at jeg har det liv jeg har. Jeg ville ikke bytte det, om jeg så fik en zilliard.