fredag, juli 08, 2005

Forkælelse

I går var en øv-dag at komme igennem. Jeg havde ingen energi, men havde slæbt mig på arbejde alligevel. Så jeg var lidt nedtrykt da jeg kom hjem. Men hvad sker der så? Didrik erklærer forkæle-Solsikke-dag!

Så vi fik taget et dejligt bad, hvor jeg rigtig blev gnubbet, hvorefter jeg bliver masseret over hele kroppen med babyolie (man kan altså godt eje babyolie uden at have baby!) og så sov jeg dejligt.

Så tak for det skat. Jeg ved ikke helt hvorfor han altid bare kan fornemme hvad jeg har brug for. Men i stedet for at analysere ham i smadder vil jeg bare nyde ham. Han er altså dejlig!

Nu er det så weekend. Den står på sommerhus og muligvis badetur. Vi har været ved stranden mange gange i år, men indtil videre har jeg været for tøset til at gå i vandet. Tidligere satte jeg ellers en ære i at være "viking" og hoppe i før alle andre, men jeg er blevet sart på mine gamle dage.

Jeg har en masse halvfærdige blogindlæg i mit hoved, men de må vente til efter weekenden. Den kommende måned kommer til at handle om min holdning til mine venner og deres holdning til infertilitet, tanker om karriere og børn og noget mere om ivm. Jeg er klar over at jeg er gået lidt hurtigt hen over ivm, til trods for at jeg har været inde og blive scannet for at finde ud af om jeg er egnet til det osv. Men det skal der nok rettes op på. Så kan jeg bare håbe at ivm også går i gang, så jeg kan rapportere grundigere om det.

Med denne "cliffhanger" vil jeg så ønske jer allesammen glædelig sommerweekend!

4 Comments:

At 4:12 PM, Blogger soesterlystig said...

Øøøh Gnubbet? Fniiiis... Jeg er sikker på det ikke var det du mente, men min tankegang kan ikk' lade være... Dejligt med forkæledag!

 
At 4:20 PM, Blogger Solsikke said...

Hmmm... Tja, gnubbet. Med en hamphandske... Er det skummelt. Er der et eller andet slang jeg ikke kender? Det skulle ikke undre mig - jeg bliver altid drillet af min mand for min manglende slang-viden.....

 
At 4:59 PM, Blogger HBT said...

Det lyder som om der kommer mange spændende indlæg fra dit tastatur - det vil jeg glæde mig til.

Dejligt du blev forkælet i går.

God weekend.
Knus

 
At 9:45 PM, Anonymous Anonym said...

- Og rigtig god weekend til dig *S*

 

Send en kommentar

<< Home