Søndag eftermiddag

Tusind tak for jeres kommentarer til mig. Det er dejligt at læse, at I forstår mig og ikke ser mig som et egoistisk fjollet pigebarn.

Tiden er faktisk gået hurtigt fra i går til nu. Det var også skønt at opdage at vi skulle stille urerne til sommertid i nat! Jeg plejer at blive så gnaven over det (øv øv, kortere weekend), men nu var det den bedste nyhed!

Så nu er vi nede på 21 timer før jeg har HCG-tallet. Jeg er dødnysgerrig! Jeg håber og tror lidt på, at hvis jeg får et rigtig fint tal at vide, kan jeg slappe lidt mere af og begynde at nyde det lidt mere.

Jeg veksler stadig mellem ekstrem glæde og nervøsitet. Jeg synes at glæden fylder meget, men det irriterer mig at den ikke fylder mere. Jeg bliver jo ikke mere ked af det, hvis det går galt, og jeg har glædet mig i forhold til, hvis jeg ikke har glædet mig og det går galt.

Jeg tog en test mere til morgen. Den er heldigvis tydeligere end de to foregående. Det er svært at se om den er dobbelt så kraftig som den i fredags. Men det ER altså heller ikke en kvantitativ test. Det er en kvalitativ test, og jeg burde vide bedre end at forsøge at bruge den som en kvantitativ test. Jeg vil IKKE tage en ny test i morgen tidligt. Det er også fjollet, når der er så kort tid til det "rigtige" svar.

21 timer. De sidste af dem kommer til at gå med at køre Sjælland tyndt for at få afleveret manden på arbejdet og komme til hospitalet og på arbejde selv, samt at arbejde. Jeg går nok tidligt i seng, så reelt taler vi nu om noget der ligner 6 timers bekymring endnu. Det er ikke meget. Specielt når der skal laves og spises aftensmad og formentlig drikkes noget varm eftermiddags-kakao med manden om lidt. Så er det jo lige om snart.

Der er heldigvis ingen spor af blod endnu. Faktisk er det tidpunkt jeg har det allerbedst på når jeg lige har været på toilettet og det stadig ser fint ud. Jeg ved at min krop er anderledes nu. Den føles ikke som sådan gravid, for det ved jeg af gode grunde ikke hvordan føles, men den er bare anderledes. Mine bryster f.eks. De er ikke særlig ømme - bare anderledes. Lidt mere fyldige måske. Jeg har nogle trækninger i underlivet fra tid til anden. Det er ikke som menstruationssmerter, men de bekymrer mig. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det har jeg læst alle gravide har skrevet om, så det er vel bare som det skal være.

Barnløse i behandling lukker jo. Så dagen i dag har været brugt på at kopiere mine gamle dagbogsindlæg over på harddisken. Hold da kæft hvor har jeg skrevet meget. Det tog faktisk 2 timer at kopiere, og jeg læste ikke særlig meget af det. Lidt læste jeg dog. Jeg kan faktisk godt lide at læse hvad jeg har skrevet igennem tiderne. Ikke fordi jeg ellers glemmer det, men jeg kan bare huske flere detaljer, når jeg kan se mine formuleringer sort på hvidt. Tit kan jeg huske min sindsstemning da jeg skrev det.

Og så har vi taget et mavebillede. Vildt mærkelig at stille sig op med siden til, så maven kan fotograferes. Der er jo ikke noget at se endnu, men det ville være sjovt, hvis den vokser lystigt afsted og vi er startet tidligt, så man kan se forandringen. Det fik mig til at føle mig lidt mere gravid, og lidt har vel også ret?

Endnu engang tak allesammen. Det er altså helt utroligt at mærke den varme og støtte. Og selvom jeg ved at I ikke kan give mig en fuld graviditet, så er det dejligt at mærke at I tror på det, for jeg kan mærke at noget af det smitter af.