mandag, april 03, 2006

4100

Tak for jeres søde svar til mig henover weekenden. Jeg har lykkeligt tilbragt weekenden langt fra computere i rare menneskers lag. Det er mærkeligt at have denne hemmelighed. Jeg følge mig noget associal af humør, men jeg ved at det bliver tilgivet, når de en dag hører, hvorfor jeg var sådan. Jeg hyggede mig i hvert fald og trængte super meget til bare at sove og slappe af.

I fredags ringede jeg til klinikken og egentlig var sekretæren ret dårlig til at berolige mig. Hun var meget tvetydig med at jeg alligevel ikke kunne forhindre noget, hvis det var ved at ske. Jeg ville jo bare have at vide at det var normalt. Men vi aftalte at jeg skulle komme ind og få lavet en blodprøve.

Den var så steget til 4100, har jeg lige fået at vide, så det passer fint med en fordobling på 2 døgn.

Egentlig var jeg også begyndt at slappe af igen. Jeg fik en lignende krampe natten efter, men den var meget hurtigt overstået, da jeg bare slappede af. Så jeg tror bare, at de hænger sammen med at livmoderen er mere øm.

Min kære mand synes jeg er fjollet, når jeg sukker efter symptomer. Jeg spiser som en hest og sover utroligt meget. Nu er jeg oppe på 9-10 timer i døgnet og er meget meget træt når jeg står op og når jeg går i seng. Mine bryster ER også ømme. Det er ikke voldsomt, men det er ikke til at tage fejl af. Så jeg må nok hellere bare nyde at kvalmen ikke har meldt sin ankomst endnu. Mht. at spise så bliver jeg fuldstændig panisk når der er gået mere end 3 timer siden sidste måltid.

Han har nok ret i at jeg ikke burde være i tvivl. Heldigvis kan jeg mærke at han er begyndt at tro mere på det og være mere afslappet. Det smitter faktisk af på mig at mærke hans ro. I aften vil jeg ringe til en veninde som vidste at vi var i behandling. Hun har tydeligt ladet forstå, at hun gerne vil høre hvordan det går, når jeg er klar, men at hun ikke vil presse mig. Det bliver hyggeligt at sludre med hende. Jeg har bare ikke været klar til at møde folks glæde, når jeg selv føler, at det er så spinkelt.

Jeg må hellere komme videre i dagens tekst. Det er helt ufatteligt så ukoncentreret jeg er blevet her på mine gamle dage!

5 Comments:

At 2:55 PM, Blogger Frøkenhat said...

Kære Solsikke

Er det mig, der tager fejl, eller har du allerede minimum tre symptomer på din graviditet?

Ok, så har du ikke kvalme. Måske kommer den. Måske ser du aldrig skyggen af den. Så får du til gengæld flere kræfter og overskud til at glæde dig over graviditeten, når modet til at tro på den efterhånden indfinder sig. For det skal nok komme. Tallene ser fine ud. Rigtig fine faktisk. Følelserne kan bare ikke helt følge med endnu. Men det kommer, det er jeg sikker på.

Knus,

Frøkenhat

 
At 3:38 PM, Anonymous Anonym said...

Bare rolig, alle dine tanker er helt normale :-)

Den/de sidder der nu og skal nok blive der. Tallet vokser jo og du har symptomerne.
Kvalmen sukkede jeg også efter. Da den så kom tordende, ja så ville jeg gerne kaste op også. Men jeg formåede aldrig at kaste op på grund af graviditet og det er jeg da glad for i dag.

Jeg glæder mig til at følge dig.

Kh. Pia

 
At 7:11 PM, Blogger HBT said...

Kan de der kramper ikke være ligamentsmerter? Og hvis du venter tvillinger (som dit HCG tal tyder på) så er det jo egentlig logisk nok at din livmoder allerede arbejder en hel del.

Og det du skriver med meget mad og trang til at sove er jo TYPISKE symptomer så jeg tror du skal være ganske rolig som din mand også siger ;-)

Kh Heidi

 
At 8:13 AM, Blogger soesterlystig said...

Du er da stang-gravid! Tag det roligt min pige... Er så glad, så glad på dine vegne!

 
At 11:01 AM, Blogger Spirren said...

Trods blodprøverne og scanninger kunne jeg stadig bringes i tvivl Solsikke:-)
Der gik et godt sykke tid, før jeg kunne forholde mig til familiens glæde over, at vi ventede os. De var så glade, og jeg var så frustreret.
Men de fik det også af vide tidligt pga. indlæggelsen.
Jeg ville bare allerhelst have fred og ro. Når de spurgte, om de måtte sige tillykke, var svaret fra mig "ja det må I da godt, det har bare ikke noge med mig at gøre"!

Bekymringerne er vist en stor del af forberedelsen til at skulle være mor!

Knus og mange tanker

 

Send en kommentar

<< Home