Rutiner!

Jeg var ærligt talt ved at være helt kørt ned, så jeg ringede til en livline - en langt ude bekendt som er sundhedsplejerske. Hun var skøn. Helt konkret: Drengen skal aktiveres så han bliver træt og så skal han "køres" efter et skema. Og det bedste. Det virker!

Så nu ser vores dag sådan ca. sådan ud:

Op ca. 6:30 og morgenamning.
Hygge indtil storebror står op ca. 7:30 evt. lidt grød. (Og her ligger han rigtig meget på maven og knokler)
Amning inden afgang til børnehaven 8:30
Sove til 11 (!) Vildt. Han kan vitterlig sove så længe lige pludselig.
Så er det tid til amning og grød osv. Masser af liggen på maven - hvis han ikke gider, så triller vi lidt og leger hvad jeg nu kan finde på.
Ca. 13.30 lille lur igen. Nu kun en times tid.
Ca. 14.30 Op og aktiveres igen. Amning skiftning osv.
Ca. 16.30-17 powernap så han kan holde til han skal i seng.
Sengetid mellem 19 og 20 ligesom storebror (men ikke nødvendigvis samtidig).

Eneste issue er faktisk putningen. Han bliver lagt og så sidder jeg ved ham til han sover. Men det tager altså 35 minutter. Jeg pønser lidt på at få Didrik involveret. I går gav jeg op efter 40 min og sendte ham op. Så sov han på 5 min. Så måske vil han hellere acceptere det, når det er farmand der sidder ved siden af? Ellers ringer jeg snart til min livline igen.

Dernæst natten. Han sover så i egen seng til alt mellem 21.30 og 1 (rekord indtil videre, han blev endda vækket af storebror som ikke kunne finde sin hovedpude). Og så kommer han over til mig og bliver ammet og vi sover videre sammen. Som regel vågner han kun et par gange og ved 3-4-tiden plejer han ikke lige at falde i søvn igen. Så lægger jeg ham tilbage i sin egen seng og så ligger han og pludrer i 10 minutters tid lige så stille indtil han falder i søvn igen. Skøøønt. Så vågner han så omkring 6:30.

Så pludselig har jeg tid til mig selv. Jeg har ikke helt vænnet mig til det, og går lidt rundt om mig selv.

Så nu glæder jeg mig bare til vi kan lægge ham og han falder i søvn på mindre end 35 min, for det er lidt hårdt at høre ham vræle så længe. Men så længe vi er ved ham, mener min livline ikke at børn tager skade af det. Jeg må sende hende nogle blomster!

Egentlig synes jeg at jeg hele tiden har været meget god til at aktivere ham, men han har åbenbart levet for passivt. Nu er han ved at vænne sig til at være på maven konstant og brokker sig faktisk nogle gange når han ikke gider at ligge på ryggen længere. (Og så må han altså godt snart lære at trille - han triller kun om på siden selv - men det virker som om det er tæt på).