torsdag, oktober 22, 2009

Lillebror 5 uger

Sikke det går. Nu er han allerede vel over en måned gammel og vi er ved så småt at finde en rytme herhjemme.

Morgenerne går over al forventning. Jeg hygger mig faktisk med de to drenge. Og Junior er heldigvis rigtig sød til at vente lidt på mor ind imellem og ligefrem hjælpe mig.

Nætterne er lidt mere øv end de var. Åbenbart sløvede gulsoten ham, så han sov fint om natten - dvs. han vågnede for at spise og faldt i søvn umiddelbart efter. Nu vågner han for at spise men kan ikke rigtig finde hvile bagefter. Ikke efter alle spisningerne i hvert fald. Jeg tror at det er maven der driller ham. Ind imellem vil han bare spise og spise og spise, men samtidig gylper han... så han er nok ikke rigtig sulten, men et eller andet generer ham og måske kan han ikke kende forskel på sultfornemmelsen og så på overfyldt? Jeg ved det ikke, men nætterne er blevet lidt hårde. De seneste nætter har han været vågne 2-3 timer midt på natten hvor jeg får ammet og skiftet ham en del gange.

Derudover har vi været lidt på udflugt. Jeg var til møde på mit arbejde og det gik rigtig fint. Han gryntede og bøvsede lidt i ny og næ, men var faktisk sød og stille og det hele. Alle mine kollegaer synes at han er rigtig sød og rolig.

5-ugers besøget hos lægen i går var dog ikke en lige så rolig oplevelse. Han faldt selvfølgelig i søvn på vej derover og sov også i Voksiposen mens vi ventede på at det blev vores tur. Så gæt hvem der var pænt gnaven da han skulle tages frem og klædes af? Lungerne fejler absolut ingenting!

Til gengæld var det også i går at jeg fik det første smil fra ham, hvor jeg var helt sikker på at det var et smil, fra ham til mig. Det varede rigtig længe, og han kiggede mig lige ind i sjælen. Nøj, hvor er det stort! Og hvor jeg dog elsker ham!

Mine anelser om at han muligvis er en noget anden statur end sin gigant storebror er muligvis blevet gjort til skamme. Han lagde jo ud med sølle 52 cm (mod storebrors 55), og blev nedgraderet til 51 cm ugen efter. Lægen målte ham i går til 60 cm, men da hun så hvad sundhedsplejersken havde skrevet, så skrev hun selv 58 cm (mærkværdig læge). Storebror blev målt til 59 cm til sin 5-ugers undersøgelse. Jaja, de er jo nogle små elastikker, så man kan ikke sige at de er samme størrelse endnu, men åbenbart hører Lillebror heller ikke til de klejne.

Men vægten er forskellig. (Heldigvis - hvor VAR Junior bare TUNG). Til denne undersøgelse vejede Junior 5,35 kg mens Lillebror er på en mere moderat vægt 4,6 kg.

Derudover ligner de hinanden helt vildt. Først syntes jeg ikke han lignede andre end sig selv, men han er bare en Juniorkopi. Hvor er det dejligt! Så skal det nok gå ham godt.

Apropos Junior så sagde pædagogen i morges at de havde sunget til guitarspil i går og at Junior kunne hele Åh Abe sangbogen udenad. Han havde endda stået og spillet luftguitar undervejs... Han er en en sød knægt! Og i øvrigt har vi ikke den sangbog, men så mange andre - og nogle sangglade besser - så de lærer ham alle de besynderlige børnesange som forældrene ikke kan.

Lillebror har et besynderligt søvnmønster. Han falder i søvn i barnevognen om formiddagen og jeg går typisk ned og handler eller en anden længere tur. Så sover han måske 5-10 min efter vi kommer hjem, men vågner så. Jeg bærer ham ind i Voksiposen og tror at han vil op, men næ nej, så ligger han sig til at sove på stuegulvet. Nu har han været inde i 3 kvarter. Jeg har nået et bad og ville egentlig netshoppe en gave til min søster, men hver gang jeg forsøger, så vågner han, så nu er jeg blevet helt overtroisk! Måske når indlægget er færdigt? Mine br(y)ster vil vist gerne fodre ham.

Ja, amning går også strygende. Der er masser af mælk. Jeg er faktisk ved at få spat af alt det mælk som vælter ud hele tiden og har også anskaffet mig diverse indlæg. Men hvor er det dog besværligt, og hvad gør man om natten? Jeg drypper ham jo i hovedet hvis jeg ikke ligger med håndklæder og stofbleer og alt muligt. Nå, eksperterne mener at det regulerer sig så man ikke "drypper" så meget efter nogle måneder.

Uh, hvor jeg nyder livet. To vidunderlige knægte! Og en skøn mand.

Etiketter:

3 Comments:

At 7:53 PM, Blogger Diana said...

Det lyder rigtig dejligt Solsikke og din stolthed skinner igennem :0)

 
At 10:12 AM, Blogger LOK said...

Hvor er det bare fantastisk læsning! Livet er bare skønt!

Og rigtig dejligt for dig at amningen bare kører, og det er vel et luksusproblem med for meget mælk. Men håber da at det snart regulerer sig til en passende mængde.

Sjovt med længdemåling. Det er ski lige som barnet bliver strukket ud. Vores lillemand var 55 cm ved fødsel, men ugen efter målte lægen ham til 51 cm!!

 
At 2:24 PM, Anonymous Anonym said...

:-)!!!!! Betty

 

Send en kommentar

<< Home