36+4: Aldrig haft det bedre!

Eller måske bare i denne graviditet. Nøj hvor jeg nyder livet. Det har været så hektisk, psykisk, at skulle forholde sig til alle forandringerne inklusiv den for mig allerstørste, at jeg skal være mor igen. Men nu glæder jeg mig bare!

Jeg var til snak på hospitalet igår. Omkring amning. Det var en overordentlig positiv oplevelse, og jeg er sikker på at det nok skal lykkes denne gang. Hun kunne ikke give mig en forklaring på hvad der gik galt sidste gang, men hun havde nogle ideer der kunne forklare det. Derudover talte hun om proceduren på mit nye fødested og det lyder bare meget mere som noget jeg kan forholde mig til. Mindre tvang og mere lade barnet selv komme til brystet.

Faktisk fortalte hun at den meget tvangsfyldte metode kunne ødelægge sutteteknikken for barnet. Nogle gange var man nødt til det, men hun syntes også at de havde været lige lovlig hårdhændede sidst.

Anyway, jeg vil ikke dvæle i fortiden, men bare konstatere at jeg tror at det bliver godt denne gang. Jeg føler mig i hvert fald tryg ved tanken om at opholde mig der.

Men der må stadig godt gå noget tid. Vi har en lang liste med store og små ting som mangler, og jo mere vi kan nå inden han kommer ud, jo mere fred og ro har vi efter.

Fik jeg nævnt at jeg glæder mig??