35+3 Barslen nærmer sig

Så forsøger jeg en lille opdatering mens jeg venter på at Junior vågner. Så den bliver måske afbrudt lidt abrupt (forhåbentlig - jeg foretrækker at han vågner selv og jeg ikke skal vække ham).

Det går stadig fint det hele. Jeg har sidste arbejdsdag på fredag, som i lige om lidt, og som i om 3 arbejdsdage. Nøj, hvor jeg glæder mig. Så bliver mine pligter at stå op og få Junior afsted. Dernæst står dagen til min disposition....

Jeg var ved lægen mandag. Spurgte igen om plukkeveer (jeg kan altså aldrig finde ud af om det hedder "plukveer" eller "plukkeveer"). Hun gad ikke engang at undersøge mig og mente bare at alt var fint. Jeg håber, at hun har ret, for jeg skal ikke til noget kontrolbesøg igen før jeg er 38+1 - den 15. september. Til gengæld har jeg fået næste tid - den 29. september - altså 2 dage efter termin. Som om!!

Men at have næste check på et tidspunkt hvor jeg kunne have født uden at det ville være for tidligt i over en uge, det synes jeg altså er lidt sent....

Nå, jeg synes altså at det er lidt utilfredsstillende at blive fulgt så dårligt, især fordi det gik så hurtigt sidst. Men jeg må jo bare lytte ekstra godt til min krop og tage forbi fødegangen hvis jeg bliver for usikker (det er sikkert også økonomisk meget bedre for regionerne at de gravide forstyrer fødegangen end at de får et ekstra 15 min. check hos deres jordemoder!). Jeg er lige glad. Jeg vil ikke gå og være (alt for) usikker!

Min læge mente - og det gør jeg også - at han har vendt sig nu. Han sparker anderledes og der ligger ikke den der kugle under mine lunger. Så alt skulle være klart til fødslen. Til gengæld vurderede hun ham til 2300 g, hvilket er noget under gennemsnittet for nuværende tidspunkt. Hende om det. Jeg tror ikke så meget på deres vurderinger.

Min mand er væk på næste lørdag. Det er formentlig noget med at tage tidligt afsted og komme sent hjem, men han sover dog hjemme før og efter. Jeg har givet ham lov og sagt at det er helt i orden, men jeg kan mærke en begyndende panik: Jeg vil ikke være alene! Når han er på arbejde kan han jo komme hjem på ingen tid, så det her er noget andet. Samtidig er mine svigerforældre ude og rejse. Det er ellers vores babysittere for Junior når jeg skal føde. Min svoger og svigerinde har lovet at træde til, mens farmor og farfar er ude og rejse. Men min svoger skal også med til det her. Hvilket betyder at min svigerinde er alene hjemme med 2 børn... Vores genboer er også optaget. Ej, jeg skal nok finde nogen jeg kan lokke herud, så jeg ikke er alene og alt det der, men jeg har bare ikke lyst til at være social med alle mulige mennesker i en hel laaang dag, hvor jeg så skal underholde og lave mad og passe barn. Jeg vil have min maaaaaand.

Øv, hvor lyder jeg urimelig. Det er jeg måske bare. Jeg kan jo også bare bede ham om at blive hjemme. Det er måske mere fair. Men jeg vil jo ikke afholde ham fra alt muligt - især ikke nu hvor der snart bliver lagt ekstra bånd på vores alles frihed i en periode.

Så er der ellers varslet familiebesøg fra udlandet til oktober... Suk. En barnløs udgave af et familiemedlem, som skrev noget i retning af "jamen, du har jo termin i september, så jeg tænkte at hvis vi kom i oktober, så var der ingen problemer".... Nej, udover at det er her amning skal op og køre, vi skal lære hinanden at kende, komme ind i rutiner osv. Men det er skam rigeligt at fødslen er overstået, så kører det bare!

Ej, jeg er da vist i lidt dårligt humør. Tilbage til det positive: 3. sidste arbejdsdag. Det blev selvfølgelig ikke som min chef havde forestillet sig, at jeg skulle sidde med benene oppe de sidste 2 uger og se på min vikar der arbejdede. Der har været rigeligt til os begge, og jeg har slet ikke nået at sætte hende ind i alt. Men det må mine kollegaer klare. Vi har i hvert fald nået meget, og hun er meget dygtig og har virkelig taget ansvar fra første dag. Skønt at overlade "butikken" til hende. Så må vi se hvad jeg kommer tilbage til.

Jeg er ikke så bekymret over min jobmæssige fremtid længere. Godtnok kan jeg stadig blive overflødig her hvor jeg er, til gengæld bliver jeg kimet ned af headhuntere, og har faktisk også en løs aftale om at kigge på noget når jeg nærmer mig maj næste år. Men jeg vil dog lige bruge et par dage af min barsel på at få genskabt mit cv og få opdateret min linkedin profil. Det tror jeg er tid givet rigtig godt ud lige meget hvad der sker. Før eller siden skal jeg nok få brug for mit cv og at linkedin virker, DET er jeg sikker på. Langt de fleste af de førnævnte headhuntere ringer helt tydeligt fordi de har fundet mig der. Så ingen panik i denne omgang. Samtidig så føles job også så urimelig lige gyldigt, her på tærsklen af et nyt livs begyndelse. Det er det dog (desværre) ikke, men jeg kan jo altid svæve lidt væk fra det hele.

Mine ryggener er på vej igen. Nogle gange føles det som om højre ben ikke er fæstnet ordentligt. Avs. Og veerne er virkelig belastende. De kommer hele tiden. Som i hele tiden. Tror ikke at der går en time på et døgn, hvor jeg ikke har en ve. Det er værst om eftermiddagen og aftenen. Lange bilture er heller ikke et hit.

Til gengæld har omeprazol fuldstændig styr på min halsbrand. DET er dejligt! Jeg har indtil midt i september, så må jeg leve med det derfra. Jeg læste at de kan være vanedannende, så man kan opleve symptomer på halsbrand efter man stopper med o. Så det er nok fint at stoppe lidt inden fødslen. Sidst forsvandt halsbranden som dug for solen, da jeg fødte. Så ingen grund til at forlænge den fordi jeg har taget medicin imod det.

Kramper i benene. Ja. Blødninger der ikke vil stoppe. Mærkeligt nok. Jeg har nogle myggestik fra forårets ferie, som ser forfærdelige ud. Det er lige som om de ikke vil hele ordentligt. Det samme efter mit cykelstyrt: de blå mærker blev der vildt længe.

Nå, nu må jeg hellere få liv i Junior så vi kan komme videre!