26+5 Til lægen

Så har jeg fået mig en tid til lægen. Jeg føler at jeg skal til eksamen. Hvad nu hvis hun bare synes at det er noget pjat det hele?

Jeg har det ikke særlig godt. Jeg har det faktisk frygteligt. Til trods for solskin osv.

Og så er der min mand. Jeg har fået en kommentar til mit seneste indlæg og jeg føler på samme tid trang til at forsvare ham, men så alligevel ikke. Han GØR alt det rigtige. Har faktisk sendt mig søde e-mails hele morgenen, men så alligevel ikke. Det er lidt svært at forklare, men jeg kommer til at tænke på en film, jeg så for længe længe siden.

Woody Harrelson er kæreste med en pige. Hun vågner om natten, og siger at hun er tørstig, og han hopper ud og henter hende et glas vand. Hun bliver stiktosset og siger, at hun ikke vil have vand, hun vil gerne SNAKKE om det. "Jamen skat, hvis du er tørstig, hvorfor skal jeg så ikke hente vand til dig?" "Du forstår det bare ikke!" Er svaret. I løbet af filmen går det helt galt for dem, og så vender det, og det slutter af med at han siger til hende (som led i alt muligt andet) at han aldrig mere vil hente hende vand, men vil snakke med hende om det i stedet. Og de er lykkelige.. Noget i den stil i hvert fald.

Jeg har altid syntes at pigen i filmen var tåbelig. Helt ærligt, det er jo komplet ulogisk! Men det er nok lidt der vi er lige nu. Min mand er Woody, han sørger for alt det praktiske og siger at jeg er dejlig og han elsker mig. Men samtidig så føler jeg, at han synes, at jeg burde tage mig sammen. Han siger aldrig: "Skat, det vigtigste lige nu er at du og lillebror trives". Aldrig. Han siger måske: "Jeg elsker dig, og skal nok passe på dig". Det er ikke det samme for mig. Og jeg mangler at han siger, at jeg er god nok som jeg er. Altså .. det gør han jo, men ikke som jeg mangler det.

Uh, jeg er så nærtagende! Jeg føler at min arbejdsplads er fuldstændig lige glad med mig. Altså ikke med min funktion, den skal jeg da bemande konstant, men med mig. Jeg har meldt mig syg i dag. Jeg er bare så ked af det, at jeg slet ikke kan magte at tage derind. Skal også til lægen jo, men normalt ville jeg bare tage på arbejde, køre på læge, og så arbejde resten af dagen hjemme. Nu HAR jeg så arbejdet lidt hjemmefra, men meldt mig syg. Så slipper jeg for alle de bebrejdende blikke (som jeg måske opfinder inde i mig selv - men lige meget hvad, er det ubehageligt).

Min ryg gør ondt igen. Jeg har ikke taget noget smertestillende her til morgen. Synes at det var lidt fjollet, hvis lægen ville undersøge mig. Synes nu heller ikke at det gør den store forskel. Savner at måtte tage ibuprofen. Det ville da være lidt mere effektivt.

Tak for din kommentar, Marie. Jeg må høre min læge om det bælte, du anbefaler.

Nå, jeg kommer vist ikke rigtig ud af mine tankesnirkler. Nu vil jeg se om jeg kan finde mig en dejlig plads i solen at slappe af i.