20+4

Så er jeg over halvvejs i denne graviditet. Status indtil videre:

Kæmpe mave (dejligt, men måske en af grundene til at ryggen allerede værker?)
Halsbrand (havde håbet, at det ville starte lidt senere)
Rimelig mængde energi – jeg sover vel ca. 9 timer om natten men er så også rimelig frisk de fleste dage.
Redebyggerinstinkt! Selvom alt tyder på en lillebror har jeg lyst til at gå shop-amok med nye fine ting til den lille.
Ud-af-kroppen oplevelse. Tja, det er stadig enormt uvirkelig til trods for alle symptomerne.
Begyndende angst for for tidlig fødsel. Ligesom sidst ved denne tid er jeg vildt utålmodig for at den lille skal nå en vægt hvor han kan fødes. Det skræmmer mig helt vildt at tænke på at miste ham nu.

Tja, det er hvad jeg lige kan sætte på punktform. Derudover er det jo selvfølgelig et mirakel at være her, men det er svært at nyde – både fordi der ikke er plads til det, når man har en sprællevende lille dreng som fylder dagen op, men også fordi det bare ER surrealistisk at man bliver tykkere og tykkere, og så bliver man mor. Det er da fantastisk og mærkeligt og alt muligt!

Mine omgivelser prøver stadig at genere mig. Dog har jeg nok efterhånden fået puttet alting i de rette kasser:

Arbejdet – det skal nok gå!
Min mors sygdom – uha, den er svær – nok det sværeste lige nu!
Alle de kiksede/belastende typer som jeg tilfældigvis er i familie med eller som af andre årsager omgiver mig – de bliver ignoreret. Jeg orker dem ikke. Sms’er bliver ikke besvaret og jeg forsøger ikke engang at gøre ”det rigtige”. Fordi det er mere rigtigt for mig selv lige nu at fokusere på min lille familie end på alle mulige andre, som jeg alligevel ikke kan hjælpe!

Så det går fremad med at håndtere hverdagen som den ser ud. Det hjælper også at ferien nærmer sig kraftigt og at der nu er et meget begrænset antal arbejdsdage tilbage inden barslen (63 – men hvem tæller?).

Alt i alt glæder jeg mig dog bare til september, og til ikke at være gravid længere. Det er ikke nær så sjovt denne gang. Jeg er træt af mig selv uden filter. Jeg er følsom nok som jeg er uden at være gravid. Når jeg så er gravid så bliver det bare for meget! Jeg er for meget, kan næsten ikke holde mig selv ud.

Heldigvis går alt super med smølfen. Han var rigtig sød til scanningen. Møffede rundt og blev undersøgt på kryds og tværs. Alt så fint ud! Størrelsen, organerne, bevægelserne osv. Der var ikke en finger at sætte på noget. Det er virkelig en sten der er faldet fra mit hjerte. Tænk at alt tyder på at vi er ved at få os endnu en dejlig, sund og rask dreng! Kan man være så velsignet i kun ét liv?