onsdag, marts 04, 2009

10+0 !

Så nåede jeg et tocifret tal. Der var ellers en mikrosmule rødt i trusserne i går eftermiddags. Men jeg har besluttet at det var ingenting. Ligesom nogle små "streger". Helt tynde og helt røde, og ikke mere end 3-4 mm lange. Så det må være de berømte sarte slimhinder. Der har ikke været noget siden. Men jeg nåede da lige at tænke igennem hvad jeg ville gøre, hvis der kom mere. Men det gider jeg ikke at bekymre mig om.

Ellers har jeg lagt mig ud må jeg sige! Jeg målte 75 cm i taljemål omkring ægudtagning. Nu måler jeg - gisp - 84 cm! Det er da ikke så lidt. Men det ser altså også voldsomt ud. Jeg må se at få sporet mine graviditetsbukser fra sidst. Jeg ved hvem der har dem, men det er lidt kompliceret, når nu jeg har skiftet arbejde. Samtidig var de fleste af mine bukser sidst også lånebukser, fra en pige som ikke længere er kæreste med min ven, så dem kan jeg nok ikke få fat på igen. Jeg var endda taget i H&M for at købe nogle jeans, men den størrelse som jeg havde med i prøverummet var forkert. Der var enorm lang kø, så jeg gad ikke at stå i den igen. Så overvejede jeg at købe den størrelse jeg troede passede, men tænkte at jeg lige så godt kunne købe over nettet så. Så indtil videre nøjes jeg med at bruge nogle bukser jeg har arvet fra min søster som normalt er ALT for store. De sidder heller ikke særligt godt, men de er i det mindste store nok til min mave og det er rart.

Jeg har ellers masser af ventebluser og kjoler og sådan, så det er fint. Det er bare lige bukserne der mangler. Men jeg ved jo hvor jeg kan finde nogle.

Jeg synes stadig at jeg er meget træt, men har besluttet mig for at det er nu det skal lette, så lad os se om det gør det. Jeg er begyndt at få rigtig irriterende hovedpine. Ved ikke om det skyldes at min evige hoste-halssygdom har sat sig i bihulerne, at jeg er for dårlig til at drikke vand (det synes jeg nu ellers ikke), at jeg ikke får jern nok (men det burde heller ikke være det - jeg får faktisk så meget at min mave er gået helt i stå) eller om det bare er et graviditetstegn. Jeg må spørge min læge på mandag. Jeps, jeg skal endelig til læge!

Ellers er vi jo gået ind i marts. Forårsmåneden (jaja, jeg ved godt at vinteren først startede i marts sidste år, men det er altså stadig en forårsmåned, vil jeg hævde). Marts bliver måneden for første lægebesøg og nakkefoldsscanning. Derudover bliver det måneden hvor 2. trimester starter og hvor jeg forhåbentlig får al min energi tilbage. Jeg glæder mig allerede!

Og så er det vildt at jeg er så langt nu. Kan stadig ikke rigtig forholde mig til det. Så "Mission Baby" igår. Det virkede så fjernt, når de talte om graviditeter og flere børn og alt det der. Altså at der virkelig lever en baby i min mave. Men mon ikke den kommer til at gøre opmærksom på sig selv hen ad vejen? Det håber jeg, og glæder jeg mig til.

Junior har nu annonceret (på spørgsmålet om han helst vil have en lillebror eller lillesøster) at han helst vil have en lillesøster! Jeg gad godt at vide hvad der foregår i hans lille dejlige hoved. Nogle gange virker det som om han ved så meget og forstår så meget, men han er jo kun 2 år. Han må virkelig samle meget op rundt omkring, som han kan putte ind i nogle kasser og bruge til at svare på mærkelige spørgsmål.

Han er sgi en dejlig knægt. Hvis det barn jeg bærer i min mave bliver bare halvt så skønt som Junior, så er vi i sandhed en meget heldig familie!

Etiketter:

2 Comments:

At 11:04 AM, Blogger LOK said...

Tillykke med de 2 cifre! Hvor er det bare vildt at du allerede er så langt.

Synes det er godt du ikke vil bekymre dig om den lille blødning. Det må absolut være en slimhinde, der synes den ville gøre opmærksom på sig selv. Men man når jo lige at tænke - åhh nej.

 
At 3:27 PM, Blogger Diana said...

Wow 10 uger! Hvor er det vildt. Jeg synes først lige du er blevet gravid, så tiden kan i sandhed flyve afsted (når man tænker på andre og ikke sin egen rugestatus *G*).
Jeg glæder mig til at høre om lægebesøget.

 

Send en kommentar

<< Home