7+0 og den første scanning

I mandags var det store scanningsdag. Jeg kunne næsten ikke bære spændingen, men den blev udløst ved synet af en lille spire med den helt rigtige længe og et hjerte der slog løs!

Lægen syntes dog at det var så utydeligt det hele, at jeg var velkommen til at komme igen om 2 uger, inden jeg bliver helt afsluttet fra klinikken. Så det er dejligt at kunne se frem til.

I dag vil jeg så forsøge at få bestilt min første lægetid og tid til nakkefoldsscanning. Så er der styr på det forhåbentlig.

Derudover har jeg noget mere kvalme end jeg havde sidst. Jeg var faktisk temmelig skidt i weekenden. Og min glubende appetit er afløst af noget der minder om madlede. Men jeg får nok stadig rigeligt med kalorier indenbors.

Så fortalte min nabo mig om d-vitamin. Det er åbenbart vist at gravide er i underskud fordi fosteret snupper al hvad der er, så det havde hjulpet hende at tage d-vitamin tilskud.

Jeg prøvede at undersøge det og fik bekræftet min glemte viden fra biokemi, ja d-vitamin er fedtopløseligt hvilket betyder at man ikke kan slippe af med et overskud så nemt, og man derfor risikerer overdosering. Samtidig er alle danskere åbenbart i kronisk underskud og gravide er i særlig risiko. Men det er også særlig vigtigt at gravide ikke får for meget. Så det gjorde mig jo ikke særlig meget klogere.

Nu har jeg dog købt mig nogle vitaminpiller (spiser ellers aldrig sådan noget). Så nu tager jeg Livol Multi Gravid, folinsyre (unødvendigt, men det kan man ikke få for meget af, og nu havde jeg det...) samt jern. Der er trods alt 10 microgram d-vitamin i her, så nu får jeg da mere end jeg gjorde før.

Må høre min læge, når jeg når dertil.

Og så lige lidt brok. Min dejlige søn, som altid har sovet så pænt og sødt og skønt, er blevet en sand nattetyran. Nøj, hvor det irriterer mig. Han vil gerne i seng, men står op en milliard gange og kalder "hvad laver du far", "bær mig ind i seng", "dyne på", "ind store seng!!!"

Det er især det sidste der er problemet. Selv hvis det lykkes at få ungen til at sove i sin seng, så sniger han sig i løbet af natten gentagne gange ind i vores seng og han snorker. Og mokker. Og møfler. Han er faktisk ganske belastende.

Hvad der komplicerer det hele yderligere er at jeg kan mærke mit haleben igen. Jeg synes at det er meget tidligt at have den slags smerter og vil nødig have bækkenløsning halvejs gennem graviditeten. Og at slæbe et sovende barn på 15 kg op fra en dobbeltseng er ganske smertefuldt. Så jeg prøver at holde stand og håbe på at Didrik smider ham ud. Det gør han også ind imellem, men er syg med bihulebetændelse for tiden, så han sover rimelig ok, og jeg kan slet ikke vnte på det. Så jeg har faktisk båret den lille flere gange i nat. Og jeg er så træt nu.

Jeg besluttede mig klokken 4 i nat for at jeg ikke tog på arbejde i dag. Jeg har (lidt) ondt i halsen og det bliver mit alibi. Sandheden er at jeg vidste at jeg tidligst kunne være der klokken 9, og jeg kan ikke sidde derinde og arbejde til klokken 17, det kan jeg bare ikke. Jeg er træt og sur og gnaven. Faktisk er jeg i så dårligt humør lige nu at jeg ikke engang har lyst til at være gravid. Tænk hvis vores nætter bliver sådan her de næste 4 år?? Jeg bliver helt skør og desperat ved tanken. Øv altså.

Nå, jeg må se at se fremad og tage mig sammen. Har bare brug for at være lidt muggen tror jeg. Og for en rigtig dejlig lang middagslur. Har planer om at lægge mig efter frokost og bare SOVE. Ah, det bliver skønt. Så kan formiddagen gå med at tusse rundt og drikke te og så kan jeg sove snart.....

Undskyld alt mit brok. Jeg er sikker på at det hele ser anderledes ud om bare en halv time (hvem sagde humørsvingninger?)