onsdag, februar 04, 2009

6+0: Så langt, så godt

Så er jeg fulde 6 uger, og ingen tegn på noget galt. Denne uge byder på en blandet landhandel af oplevelser: Min mor begynder kemoterapi i dag. Min søster kommer til landet i morgen. Jeg skal på endnu en lille forretningsrejse torsdag-fredag (glæder mig lidt til at kunne SOVE). Og så er det store scanningsdag på mandag. Nøj, hvor jeg glæder mig. Helt vildt! Derudover får vi også flere informationer om overtagelsen på mandag.

Så en begivenhedsrig uge foran mig, og jeg er træt, som i TRÆT. Pyha, nu begynder jeg at kunne genkende det. Sov 9 timer i nat og ville bare sove mere, da vækkeuret ringede....

Men jeg skal ikke brokke mig. Nu er den lille 4 mm lang og om 5 dage, når vi skal kigge, forhåbentlig det dobbelte. Så der sker ting og sager...

Etiketter:

2 Comments:

At 9:37 AM, Blogger Diana said...

Jeg synes det lyder til, at ugen står i håbets tegn. Både scanningen og kemo er er et led i en anderledes og forhåbentlig positiv fremtid.
Jeg hepper!

Knus

 
At 10:18 AM, Blogger LOK said...

Nu kender jeg jo ikke hele historien om dine forældre, men det må altså være svært at skulle være forstående overfor dem, når de ikke interesserer sig for Jer. Bliver det ikke lidt godt at din søster kommer hjem, så I kan være lidt fælles om Jeres mor?

Og så bliver det jo bare rigtigt spændende på mandag.

Knus LOK

 

Send en kommentar

<< Home