18+3 Er her endnu!

Jamen det går vel sådan set som det skal. Jeg har været forbi min jordemoder for første gang i mandags. Hun ville ikke undersøge mig – overhovedet – hverken blodtryk, hjertelyd, befamling eller urinsticks! Men vi fik en god snak om alt muligt. Jeg fortalte om min psykiske stemning og hendes svar var at det ikke bekymrede hende. Jeg er såmænd bare ked af det fordi min mor er syg, og det er svært at kapere at være ked af det, men hun mente ikke at der var noget der tydede på noget værre, og heller ikke noget som indikerede at jeg var i risiko for at få en fødselsdepression.

Da jeg nævnede den mislykkede amning blev jeg straks sat i kategori med alle risikograviditeterne! Ej, det er ikke helt rigtigt, men de havde en masse tilbud. Jeg kunne snakke med nogle specielle ammesygeplejersker INDEN fødslen, og fortælle min historie så de var godt rustet til at hjælpe, og efter fødslen kunne vi så blive indlagt på en afdeling med ekstra hjælp. Egentlig havde jeg håbet på en ambulant fødsel, men det kan jeg tage med hende næste gang. Hun mente sagtens at jeg kunne amme næste barn og i øvrigt også at det var en fin måde jeg håndterede det hele sidst.

Så fik vi talt arvelige sygdomme. Sidste gang var det ikke noget problem med en farmor med type 2 diabetes, men denne gang mener hun at det betyder at jeg skal have lavet glukosebelastningstest. Mærkeligt at det er så forskelligt. Men hvorfor ikke? Når nu det spøger i familien, så kan man lige så godt få det tjekket.

Fødslen spurgte jeg meget ind til. Jeg fortalte om den lidt mærkelige fødsel hvor jeg var åbnet 7-8 cm inden jeg overhovedet mærkede rigtige veer, og hun sagde at det formentlig vil gå hurtigere denne gang, så jeg skal huske at sige til alle jeg kommer i nærheden af, at jeg sikkert føder hurtigt. Gulp, godt vi bor tæt på hospitalet.

Så fik jeg ros for min vægt. ”Du kan sagtens tage 14-17 kg på – så taber du dem bare igen bagefter, det er ikke noget problem – så du skal ikke være så bekymret for hvad du spiser”. Jaja, så siger vi det. Jeg er heldigvis kommet ind i en fase, hvor jeg har mere lyst til det sunde end det usunde, så det er skønt. Desværre synes jeg også at halsbranden så småt er begyndt. Det var vist senere sidst – må lige læse lidt tilbage i bloggen. Uha, bare det ikke bliver så slemt denne gang! Jeg vågnede faktisk nogle gange i nat med den forfærdelige svien i halsen. Men det kan jo være en enkeltstående begivenhed.

Øv, vi er i en lidt dårlig putteperiode med den lille. Han sov først omkring 21.30 i går og da jeg skulle på kursus i dag var jeg nødt til at hive ham ud af sengen lidt over 7 hvor han slet ikke var vågen. Jeg havde håbet at han ville sove tidligt her til aften, men nu skriver vi 20:51 og han kalder – igen! Normalt sover han senest klokken 20, så det bliver en lang dag for ham, hvis han ikke snart lægger sig til at sove.

Jeg har det bedre end længe, rent psykisk. Har besluttet mig for at tage en dag af gangen. Nu er det også snart ferietid, og hvad der kommer efter, må jeg se til den tid.