fredag, juni 19, 2009

100 / 50

Så er jeg 25+5 og der er præcis 100 dage til termin og 50 arbejdsdage til barslen. Pludselig føler jeg mig faktisk relativt frisk og klar til de sidste 10 uger og at give den en skalle. Det er en rar følelse.

Min ryg er i bedring. Jeg går stadig hos kiropraktoren og supplerer med Panodil. Det er dog stadig ikke helt godt, men afgjort bedre, så jeg er optimist ift at få styr på ryggen.

Junior er altså bare en dejlig dreng. Han vokser og kan bare mere og mere for hver dag der går. Hans sprog er imponerende. Han taler i nutid og datid og sætter ordene i flertal osv. Men han foretrækker bydeform!

Mit næste projekt mht. Junior er at få ham blefri. Jeg ville elske hvis han smed bleen inden mini-Junior kommer ud. Det er muligvis et egoistisk ønske, men det er altså også praktisk. Nu er det jo sommer, og tanken om at han skulle bletræne hen over efteråret/vinteren er ikke særlig tillokkende.

Nå, status er at han ikke rigtig er interesseret i toilettet. Men de siger da, at han engang imellem gerne vil nede i børnehaven. Men ikke så tit. Jeg håber, at det pludselig kommer, at han bliver inspireret af de andre børn. Vi giver ham i hvert fald konstant muligheden for at få bleen af, men han nægter pure.

Der er ellers ikke så meget nyt herfra. Tiden flyver, og jeg er blevet kæmpestor. Har ingen anelse om hvordan jeg ser ud om 100 dage, hvis jeg går tiden ud.

Etiketter: , ,