24+3, lægebesøg og kiropraktor

De sidste dage på ferien begyndte jeg at få ondt i lænden. Så fik jeg pludselig MEGET ondt i lænden. Puha. En aften havde jeg lagt mig på sengen, næsten klar til at gå rigtig i seng, men vi skulle lige have puttet Junior. Jeg mangler dog min myggestikscreme, fordi mine myggestik var ved at drive mig til vandvid. Så jeg forsøger at kravle ned af sengen - det lykkes - og dernæst at gå de 4 m ud på badeværelset. Men jeg opgiver og kravler tilbage igen. Heldigvis kunne Didrik give mig cremen og jeg kunne lægge mig til at sove.

Det gik dog lidt bedre igen. Og jeg kunne sådan set godt trippe lige så stille rundt og klare vores daglige ture til byen på 1,5 km hver vej i snegletempo. Så egentlig var jeg tilfreds med at rejse hjem lørdag. Flyveturen er selvfølgelig ikke sjov for min ryg, men det går sådan set ok. Søndag morgen havde jeg det meget bedre i ryggen efter at have sovet i egen seng, og jeg er sikker på at det nok skal gå fremad.

Mandag og tirsdag havde jeg også fridage og mandag skulle jeg så til 2. læge kontrolbesøg. Det gik fint. Ingenting i urinen og fin størrelse på livmoderen og hjertelyd, selvom han prøvede at gemme sig for lægen. Jeg nævner mine rygproblemer men får at vide at sådan er det bare og jeg må tage nogle Panodiler. Men ok, det går jo fremad, så jeg skal nok blive klar til onsdag.

Natten til tirsdag er helt forfærdelig. Igen kan jeg ikke vende mig i sengen uden voldsomme smerter. Da jeg skal op og tisse tager det mig uendelig lang tid bare at komme ud af sengen, og at komme tilbage er ikke meget nemmere.

Efter at have afleveret Junior (sent) i børnehave beslutter jeg mig for at undersøge problemet lidt mere.

Det står hurtigt klart for mig at kiropraktik kunne være en løsning. Ifølge kiropraktorernes egne hjemmesider er de i hvert fald i stand til at få orden på sådan en drillende ryg hos en gravid. Samtidig er det åbenbart smerter som 50 % af alle gravide får i større eller mindre grad.

Endnu engang bliver jeg irriteret over at lægevidenskaben åbenbart mener at bare fordi noget er almindeligt, så betyder det også at man bare skal lide. Helt ærligt, jeg kan jo ingenting! Hvordan skal jeg holde mig i form til fødslen og være der for min nye søn til september/oktober hvis jeg ikke kan gå i mere end 3 måneder?? Og så for ingenting, hvis der er en løsning.

Nå, jeg tænker lidt over det. Kigger på min sundhedsforsikring fra arbejdet. Jo, den ser ud til at dække kiropraktisk behandling.

Så søger jeg lidt på hvor der findes sådan nogle henne (har aldrig nærmet mig en kiropraktor før). Jeg finder en som ligger et ok sted – både mulighed for at køre bil eller tog. Så jeg ringer og spørger om de tror de kan hjælpe mig. Ja, det mener sekretæren bestemt. Og de har et afbud klokken 13.45 i dag. Øhm, jamen jeg skal hente min søn i børnehave. De havde så også en tid klokken 13 som jeg tog. Så ringer jeg til forsikringsselskabet. Jo, de vil gerne dække det i op til 3 måneder. Fint nok!

Så skulle jeg til at sætte det lange ben foran for at nå i bad, få noget frokost og komme derud i ordentlig tid. Det lykkes dog fint og jeg humper op til kiropraktoren.

Hun er grundig! Jeg bliver udspurgt på kryds og tværs om hvor smerterne sidder, hvordan det startede, hvornår jeg har det bedst, og værst, og om jeg tidligere har haft problemer med ryggen.

Dernæst skal jeg bukke mig ned og svaje og gøre alt muligt, mens hun kigger på min ryg. Her føler jeg mig som en hypokonder, for det hun beder mig om, kan jeg sagtens.

Så skal jeg op på briksen. Det ligner et torturinstrument fra en middelalderfilm. Og så går hun i gang. Først et bræk lige bag ved lungerne, som fik mig til at ønske at jeg aldrig var kommet. Og så lænden. Hun knækker og brækker – dog ikke så voldsomt – og masserer. Så er det tur for nogle af senerne/musklerne langs rygsøjlen. Hun smører også et eller andet på, og bruger en maskine som siger klik for at bearbejde det yderligere. Så begynder hun at stikke fingre ind forskellige steder i ryggen og ballerne. Det gør voldsomt ondt og jeg skal sige til når det aftager. Det gør det ikke. Efter lidt yderligere tortur er vi så færdige.

Jeg får lov at stille spørgsmål og hun råder mig til kun at lave nogle helt enkle strækøvelser, og hvis jeg får smerter, putte is på og ikke varme. Hun mener at jeg skulle komme igen torsdag og dernæst engang i næste uge. Hun siger, at hun ikke kan tage så hårdt fat på mig, som hun gerne ville, pga. graviditeten. Men på en eller anden måde får hun udstrålet at hun nok skal få rettet op. Hun siger dog også, at det er meget almindeligt at bækkenet låser sig fast på den måde.

Så tager jeg hjem. Har det ok men føler mig noget mørbanket. Ikke nogen forbedring at spore. Men natten var skøn. Jeg kunne vende mig uden de store problemer og da jeg var oppe og tisse gik det også fint. Da jeg stod ud af sengen i morges følte jeg mig nærmest genfødt. Nu gør det kun moderat ondt, der er ikke længere ting som er umulige at gøre.

Så jeg er glad for at jeg valgte at gå til kiropraktor. Nu tager jeg et par stille og rolige hjemmearbejdsdage og så håber jeg at jeg kan cykle på arbejde på fredag.

Tænk hvis jeg ikke havde kontaktet hende? Skulle jeg så bare gå rundt og ”gro” mere og mere sammen fordi jeg bevæger mig mere og mere uhensigtsmæssigt pga. smerter?

Og så skal jeg have helt styr på forebyggelse, inden jeg lader hende slippe mig igen. Er der øvelser jeg kan lave? Skal jeg gå i svømmehal? Fitness-center? Jeg skal altså ikke være en grøntsag når vi når september. Det skal jeg bare ikke. Og de smerter, de skal IKKE komme igen!