37+0: Fuldbåren

Så er jeg officielt ikke længere i stand til at føde for tidligt. Skønt at nå hertil!

Dagen i går gik fint. Som forventet kom manden først hjem efter Junior var puttet, men vi havde en fin dag. Jeg var dog - også som forventet - noget smadret af at være "på" hele dagen, så det var en lettelse da der blev ro i lejren.

Vi tog os en snak fredag aften. Jeg fik vist vrøvlet det meste af mit forrige indlæg af mig og min mand var nok bare lidt rystet over mine humørudsving. Han hævder i hvert fald at han meget gerne vil støtte mig og ser det hele helt omvendt. Men sådan ser jeg det måske også selv om et par dage. Og så har han bombarderet mig med søde sms'er i løbet af lørdagen og faktisk bare været rigtig sød ved mig. Jeg tager bare imod og prøver at få styr på følelser osv.

Suk, generelt har mine humørsvingninger været det aller hårdeste ved denne graviditet. Det er altså ikke nemt at være den voksne forælder til en 2 årig i trodsalderen, når hormonerne flyver rundt i kroppen og farver virkeligheden.

Nå, jeg ville vel egentlig bare rapportere at i dag er en god dag. Endnu ingen tegn på fødsel, men en kalender som siger at nu kan det være nu!