37+4: Og lidt om mig igen

Så blev det ingen übercool fødselsdag til den lille (090909). Men til gengæld nogle flere dage i friheden til mig.

Jeg tænker meget på fødsel nu. Hver eneste plukkeve bliver til en "hmm.., er det mon starten...".

Sjovt nok har jeg flest veer om natten. Det føles i hvert fald sådan. Det er voldsomt ubehageligt, for jeg vågner altid ved at det gør ondt. I min søvndrukne tilstand når jeg at tænke flere muligheder igennem for hvad det præcis er der gør ondt indtil jeg opdager at det er en plukkeve som strammer om min fyldte blære - som altid er fyldt, flere gange hver eneste nat! Så kæmpe sig op og ud af den bløøøøde seng, til trods for veen og ud på toilettet. Aaah. Og så i seng i nat hvorefter der går en evighed før jeg rent faktisk falder i søvn igen og jeg har adskillige veer, som bliver ignoreret så godt jeg nu kan.

Om dagen har jeg sjældent plukkeveer. Der kommer én, hvis jeg tager trappen lidt for hurtigt, men ellers ikke det store. Om aftenen er der nogle flere.

Jeg forstår ikke helt hvad der sker eller hvordan, men nu ER fødslen jo tæt på, så jeg går ud fra at der bare skal så meget træning til som muligt.

Faktisk er der i dag maks en måned til jeg bliver mor igen. Vild tanke. Og endnu vildere, at det kan være at det SKER i dag. Eller i morgen. Vildt.