Fødsel

Så fik jeg lidt uventet tid for mig selv mens far og Junior er i byggemarkedet og Lillebror sover.

Tirsdag aften var jeg ikke til forældremøde. Didrik var vist for bekymret til at slippe mig af syne. Jeg havde rimelig regelmæssige veer som ikke gjorde ondt, men altså, det gjorde de jo heller ikke sidst, og jeg vidste nu at jeg var begyndt at åbne mig. Så vi ringede til hospitalet og de ville gerne se os. Så kørte bedsteforældrene herud og vi var på hospitalet ved 23-tiden. Her var veerne næsten stoppet igen og jeg var kun 3 cm åben endnu. Alligevel så jm gerne at jeg blev derude da hans hjertelyd dykkede en anelse under veerne da hun kørte ctg. Men vi skulle ikke være bekymrede.

Nå, vi blev lagt til at sove så godt det nu lod sig gøre på en fødestue. Jeg fik først lavement og der blev lyttet mere til hjertet. Jm mente nu egentlig at han havde det fint nok, men hun ville rigtig gerne holde på os.

Om natten var jeg gnaven. Jeg ville hjem, jeg savnede Junior og jeg følte mig som verdens værste mor at jeg lå derude istedet for at være hjemme hos min søn. Klokken 4 ringede jeg på jm. Hun mente at vi skulle blive, for det var alligevel midt om natten. Så kunne vi vurdere sagen om morgenen. Nu var jeg 4 cm åben.

Om morgenen kom den nye jm. Hun snakkede livligt om hvordan det var enormt almindeligt med fleregangsfødende at fødslen starter hvorefter den stopper igen og kan være uger væk. Så vi kunne bare tage hjem. Men da hun stak hånden i mig ændrede hun mening "ny plan - du kan også bare føde nu". Jeg var da 5 cm åben og hun mente sagtens at jeg lige kunne få det barn ud på hendes vagt. Så hun ville bestille lidt morgenmad til os og så tage vandet (men jeg måtte ikke spise for meget, da fordøjelsen ikke rigtig virker under en fødsel, så jeg risikerede bare at det kom op igen). Vi kunne begge rigtig godt lige vores jm, og var glade og lettede over at ventetiden var ved at være slut. Selvom jeg ikke rigtig gad at føde... sådan noget gør jo ondt.

Nå, men efter noget ventetid fik vi mødt den jordemoderstuderende som var den gennemgående person. Jm kom og gik, men den studerende var der en del. Jeg var glad for at have en studerende sidst jeg fødte, men må indrømme at hende her ikke var helt så dygtig. Men pyt, vi havde også en fin kemi med hende, og der var en rigtig god stemning på stuen.

Den studerende prøvede at tage vandet, men kunne ikke rigtig. Jeg blev dog rost for at holde ud mens jm guidede hende (forgæves). Efter en masse mokken og masen tog jm dog vandet på et sekund. Sådan.

Sidst gik der kun en halv time fra vandet blev nappet til veerne startede, men denne gang gik der 1,5 time. Jeg var dog i rimelig fint humør og vi hyggede os. Så fik vi besked på at kysse hinanden, mens hun drak kaffe, for det kunne godt starte noget op. Sjovt nok var det rigtig dejligt at kysse, til trods for at det var på kommando og jeg gik rundt i en oversize hospitalsskjorte med matchende sokker. Og der kom gang i veerne. De stilnede dog af, da holdet kom tilbage og ville give mig vestimulerende akupunktur. Her lå jeg med ctg-måler på og nåle i hænder og fødder. Men da de endelig pillede det hele af, kom der gang i den.

Så tog de ellers stille og roligt til. Igen mente jeg ikke rigtig at jeg havde lyst til at føde. Jeg kunne jo godt klare de smerter jeg havde, men jeg vidste også at det blev værre.

Denne gang var jeg meget til stede. Jeg brugte Didrik til at hænge over og til at nusse min læn og nød hans nærvær. Jeg kunne også selv tisse... Da jeg havde haft veer i hvad der føltes som en evighed begyndte pressetrangen. De fik mig undersøgt og jeg var 8 cm åben og måtte altså vente lidt. Efter en tur på wc og lidt gang (det tager lang tid at komme tilbage til briksen når man får veer hele tiden) syntes jeg dog at jeg skulle presse mere og mere og endelig sagde de til mig at jeg bare skulle gøre det min krop ville have mig til. På det tidspunkt stod jeg på alle 4 og rokkede frem og tilbage. Jeg begyndte så småt at presse i mit eget tempo men lagde hurtigt kræfter i.

Pludselig var han så langt ude at det bare gjorde ondt. Og så gik veen i stå og jeg fik besked på ikke at presse uden ve. Av da. Men den kom i gang igen og med pressen fra mig og hiven fra jordemoderen kom det lille væsen ud. Phew. 7 min havde pressefasen taget. Men jeg troede at det tog det 3-dobbelte. Meget intenst.

Jeg fik stor ros hele vejen igennem... Nå, nu kommer nogen hjem, jeg må færdiggøre senere...