Vente vente vente

Jeg kan mærke, at det tager på mig alt dette venteri. Jeg er slet ikke gearet til at sidde med hænderne i skødet og vente på 14 dages nedregulering, 10 dages stimulering, ægudtagning, vente på om der er befrugtede æg, forhåbentlig ægoplægning og så 14 dage ventetid mere. Og det er hvis det går godt.

Men der er jo ikke så meget at gøre. Tålmodighed ER en dyd. Og jeg er jo allerede i gang. Der er mange, der skal vente længere før der sker noget.

Jeg tror stadig ikke, at det er hormonerne, der driller. Ikke endnu. Men mit humør er godt nok lidt vulkanagtigt. Og så er jeg rigtig pjevset. Endnu engang sidder jeg bare og ønsker mig langt ud i fremtiden, men det nytter jo ikke noget, for det er NU jeg lever.

Et lille mandagssuk fra Solsikken, der savner solen.