31+0: Vendingsforsøg

Så fløj endnu en uge afsted. Egentlig forstår jeg ikke helt hvorfor jeg er så utålmodig, når nu tiden flyver så hurtigt afsted. Det er nok bare min natur.

I lørdags gik maven helt amok. Han møflede og mokkede (noget af det han fandt på gjorde faktisk nærmest ondt), og på et tidspunkt lå han afgjort på tværs af maven. Nu ved jeg ikke helt hvordan han ligger, men jeg tror at han har lagt sig helt som han skal efter bøgerne. Det føles i hvert fald som små futter, der ligger i toppen af livmoderen, og når jeg får plukveer bliver maven ikke længere skæv, men derimod meget høj og centreret omkring midten. Så jeg tror, at han står på hovedet.

Men det får jeg jo afgjort allerede om en uge, når vi skal til jordemoder igen.

Derudover kan jeg vist kun gentage mig selv. Glad og lykkelig. Aktiv baby.

Status på halsbrand er at det går bedre. Jeg har spist en masse mandler en af dagene, og det virkede vist ok. Ikke i lang tid dog. Så har jeg også købt Balancid for at være på den sikre side, og har også snuppet nogle enkelte op til natten. Men jeg har ikke været så plaget heldigvis. Til gengæld har jeg også droppet sodavand fuldstændig nu. Det har været det allerværste for maven med den kulsyre.

Mit haleben arter sig også pænt. Men jeg passer også godt på mig selv, og undgår de store vrid. Jeg føler mig nu lidt dum, når jeg går ture med Didrik i sneglefart, men lige så snart jeg sætter for meget tempo på, kan jeg mærke det.

Jeg føler mig meget tænksom for tiden. Synes også at blogland er ekstremt polariseret lige nu. Den ekstreme lykke over nyfødte og graviditeter på den ene side, og sorgen over ikke at være med i den heldige gruppe på den anden side. Jeg ville ønske at jeg havde magten til at gøre al denne uret om, så alle de dejlige kvinder som lider så forfærdeligt, kan få den baby de savner så inderligt. Men jeg må jo nok indrømme at jeg ikke har nogen forbindelser højere oppe. I stedet håber jeg, at historier som min kan hjælpe med at holde humøret oppe.

Og nu vil jeg give mig i kast med den 32. uge af slagsen og glæde mig over de gennemsnitlig 9 uger, der er tilbage, hvor jeg har styr på den lille baryler i maven.