onsdag, oktober 04, 2006

32+0: 3. jordemoderbesøg

Så fik vi endnu engang lov til at høre det lille hjerte slå. Det bliver man aldrig træt af!

Jordemoderen var endnu engang rigtig god og vi gik glade derfra med visheden om at den lille vokser som han skal (vurderet til 2 kg) og en ny tid om 5 uger. Hun var i tvivl om hvordan han vender, men det er heller ikke så vigtigt, da jeg under alle omstændigheder bliver tilbudt en scanning om 5 ugers tid, så det kan i hvert fald blive afgjort der.

Den sidste uge er gået godt. Energiniveauet er for kraftigt nedadgående, men jeg kommer da gennem dagene. De fleste dage får jeg mig en lur når jeg kommer hjem fra arbejde, og arbejde bliver altså ikke helt til 8 timer om dagen. Det kan jeg simpelthen ikke holde til. Jeg kan nu skimte barslen med kun 18 arbejdsdage tilbage. Det er også ved at være på tide, hvis I spørger mig.

Ikke så meget nyt herfra. Jeg er ovenud lykkelig og glæææææder mig bare til alt det spændende vi har i vente. Næste uge står på barnevognskøb (det er vist på tide) og yderligere oprydning.

Over and out, Solsikke.

2 Comments:

At 2:17 PM, Anonymous Anonym said...

Åh ja! Hjertelyd er den smukkeste lyd på jorden

 
At 4:34 PM, Blogger Spirren said...

og jeg glææææder mig også så meget på dine/jeres vegne...

Stort knus

 

Send en kommentar

<< Home