fredag, december 23, 2005

Glædelig jul!

Så er juletiden for alvor ved at nærme sig. Og jeg glæder mig. Det ville da være dejligt hvis juleaften ikke faldt på en lørdag så der var lidt flere fridage, men bare disse tre dage bliver dejlige.

Modsat mit seneste indlæg så er jeg i rigtig godt humør for tiden, og jeg tror ikke engang at det er højtidens skyld for jeg plejer at være lidt julehader-agtig. Men jeg tror bare, at jeg er begyndt at få lidt tiltro til fremtiden.

Jeg har aldrig troet på at jeg kunne blive gravid. Ikke engang dengang hvor vi endnu ikke vidste at noget var galt. Vi brugte beskyttelse, og jeg vidste da at jeg sandsynligvis blev gravid da vi smed den, men jeg har aldrig kunnet forestille mig det. For mig har en graviditet altid været et mirakel. Det er det stadig - måske endda endnu mere - men for første gang kan jeg ligefrem forestille mig, at det mirakel kan ske for os.

Og selv hvis ikke, så ved jeg at jeg allerede er blevet så umådeligt meget stærkere af hele dette forløb, og at Didrik og jeg er et fantastisk godt par. Jeg kan slet ikke være bange for fremtiden, for hvordan skulle den kunne være farlig?

Det eneste der for alvor skræmmer mig er at miste Didrik. Jeg er nok lidt paranoid hvad det angår. Har han om morgenen sagt at han er hjemme omkring kl. 16.30 og klokken er 16.40 kan jeg ikke lade være med at forestille mig det værste. Det kan gøre helt ondt i maven. Men jeg prøver at lade være. Det nytter jo ikke noget at være så pessimistisk.

Dog er jeg udmærket klar over hvor meget jeg har at miste, og jeg forsøger at glæde mig over ham og os hver eneste dag.

Det gælder også for andet. Jeg kan stadig knibe mig selv i armen over at jeg har fået det job jeg nu har fået, så hurtigt efter jeg har færdiggjort min uddannelse. Og at jeg blev færdig med mit åndsvage speciale.

Ja, jeg har i sandhed meget at være lykkelig for. Faktisk synes jeg ikke engang at jeg for alvor er blevet snydt hvis jeg aldrig bliver gravid. Selvfølgelig kan det ikke sammenlignes, men mit liv kunne have været meget dårligere end det er. Jeg er meget taknemmelig. Og jeg ved godt at det ikke altid er den følelse der fylder mig, men jeg vil gøre mit bedste for at gøre mere plads til den.

Så med dette rodede indlæg vil jeg gerne ønske alle der læser dette en glædelig jul for dem og deres kære.

Kærlig hilsen
Solsikke

3 Comments:

At 9:41 PM, Blogger QVINDEN said...

Glædelig jul til dig og dine kære.

Det er en dejlig positiv stemning man kommer i af at læse dit seneste indlæg. Og du har ret: Vi har meget at være taknemmelige for - men for pokker da... Derfor skal vi have lov til at være triste/vrede over det barn, vi gerne vil have, lader vente på sig.

Nyd juleferie-dagene... :-)

 
At 2:01 PM, Blogger Unknown said...

Også glædelig jul til dig ;)
PUK

 
At 3:59 PM, Blogger Signe og Jan said...

God jul. Godt at høre du er gald.

 

Send en kommentar

<< Home