tirsdag, december 06, 2005

Paradoks

Hvordan kan man være ateist og overtroisk samtidig? Det kan man ikke. Det er et paradoks. Men det er ikke desto mindre hvad der er sket med Solsikke.

Her i det lille hjem er der nemlig sket det fantastiske at vi er kommet i gang med IVM, og jeg har en fantastisk følelse i maven. Det gør dog bare at jeg er ved at udvikle en helt sygelig angst for at "jinxe" det, begå hybris, blive ramt af nemesis osv. Alt sådan noget som kræver at man har en eller anden tro på skæbnen eller guder eller lignende.

Så det må jeg måske have alligevel?

Jeg ved det egentlig ikke. Men jeg kan fortælle at jeg har en brækket negl. Den er rigtig dum, og jeg har haft klippet den helt ned. Nu er den blevet så lang at jeg kan klippe lidt af den igen, men så kom jeg til at tænke på om jeg nu ødelagde IVM-forsøget, hvis jeg ændrede på noget.

Konklusionen må være at man enten bliver skør af at være i behandling, være barnløs eller at jeg bare er skør.

Men kort fortalt ser alt indtil videre fint ud. Vi skal derud igen i morgen, og måske måske måske få en tid til ægudtagning. Så lige nu går vi begge rundt om hinanden og drømmer og smiler lidt engang imellem, og taler om fremtid og forhåbninger, samtidig med at vi prøver at blive på jorden.

4 Comments:

At 5:39 PM, Blogger Frandse said...

Håber i få en dato med hjem i morgen og at der er gevindst denne gang.

Knus
Anne

 
At 9:46 PM, Blogger Mira said...

Kender godt det med overtroen og skrækken for at jinxe heldet. På trods af et rimelig godt fornuftigheds-gen kan jeg stadig få det der hvis-jeg-træder-på-stregerne-sker-der-noget-forfærdeligt syndrom som da jeg var 10 år :-) Det er da utroligt....

 
At 8:58 AM, Blogger Spirren said...

Solsikke lige meget hvad du gør, kan du ikke komme til at gøre noget forkert i forhold til forsøget.

Alle tankerne er i dit hoved, det er ikke virkelighed men vist meget almindelg.

Held og lykke med forsøget, måske skal vi have æg ud samtidig????

 
At 6:10 PM, Blogger Solsikke said...

Tak tøser! I er de bedste!

 

Send en kommentar

<< Home