Lidt solskin igen

Så skulle jeg scannes igen. Det var en ny læge igen. Jeg har mødt hende før, men havde dog haft en naiv idé om at jeg kunne fortsætte med den samme læge som i mandags. Men det gjorde nu slet ikke noget.

Mærkeligt som sådan en overstimulering åbenbart ikke er noget de spøger med. Både ham i mandags og hende i dag havde helt tydeligt læst min journal. Det plejer de ikke at have gjort.

Alt i alt var det en rigtig god snak. Hun startede selvfølgelig med at scanne og spørge til hvordan jeg havde det. Så forklarede hun grundigt om overstimulering og fortalte os at mine æggestokke lige nu er 5x5 cm hver. Der er ingen væske i bughulen så det var et rigtig godt tegn.

Hun spurgte om jeg havde svært ved at drikke de 3 l væske jeg skulle drikke. Øh, det havde vi ikke fået vide. Det kunne hun ikke forstå, men hun indskærpede at jeg i hvert fald skulle gøre det nu. Så ville jeg kunne skylle hormonerne ud, så jeg hurtigere får det bedre.

Derudover anbefalede hun mig at jeg skulle sygemeldes i et par dage. Det har jeg netop gjort. Sikke dog en sten der faldt fra mit hjerte. Jeg har det af h... til men er jo ikke rigtig syg, så jeg har jo været på arbejde de sidste par dage - uden at lave noget som helst fornuftigt. Nu kan jeg så koncentere mig om mig, og det er bare en lettelse.

Jeg spurgte - som hbt også har været inde på - om man kunne have gjort noget andet i fredags. Her fik jeg at vide at det sådan set var det rigtige der var gjort. Hvis jeg var blevet sat mere ned end 25 enheder var folliklerne sandsynligvis stoppet med at vokse og man risikerede at få nogle dårlige æg ud. Dog kunne det godt være - i bagklogskabens klare lys - at det havde været bedre, men der var som sådan ikke noget forkert i det de havde gjort.

Lægen i dag var noget mere realistisk omkring det hele. Hun har ikke lovet mig nogen graviditet, men derimod forklaret mig at jeg sandsynligvis er meget svær at stimulere. Næste gang ville de sikkert sætte mig ned til 75 enheder men så er der en risiko for at der ikke sker noget som helst. Så mine æggestokke skal have lige nøjagtig den rette dosis for at begynde at producere æg uden at gå amok.

Dernæst spurgte hun om vi havde overvejet ivm. Jatak. Jeg fortalte at jeg havde meldt mig til det, men at lægen havde overført mig til ivf på 3. dagen pga cysten. Så måske det alligevel ender med ivm.

Vi talte videre om fremtid. Eftersom vi snart skal på ferie vil lægen meget gerne se mig igen inden. Så kan vi også diskutere videre. Under alle omstændigheder mente hun at der skulle gå en måned før jeg kunne starte op på noget nyt. Jeg spurgte om jeg så med fordel kunne tage p-piller i ventetiden og det syntes hun var en storartet idé, så hun skyndte sig at skrive en recept ud. Disse p-piller vil så være rigtig gode for min endometriose (eller dvs. dårlige for endometriosen og gode for mig) og samtidig måske få cysten væk. Hun kunne ikke se om cysten var der pga alle folliklerne.

Så i næste uge skal vi diskutere hvornår jeg skal stoppe p-piller og gå i gang med - formentlig - ivm og se hvordan æggestokkene ser ud (og måske få et blik på cysten). I mellemtiden måtte jeg endelig ringe hvis jeg fik det værre. Det mente hun dog ikke, når jeg ikke havde væske i bughulen på nuværende tidspunkt.

Nu vil jeg så tage den med ro. Hygge mig lidt herhjemme. Tage på arbejde fredag. Weekend uden planer. Så håber jeg at næste uge ser lysere ud.

I øvrigt advarede lægen mig om at jeg sandsynligvis ville få det psykisk dårligt når hormonniveauet falder, fordi det falder så brat. Så det lyder som om jeg ikke er gennem det værste endnu. Men nu må vi se. Heldigvis var det ikke så slemt under nedreguleringen, så mon ikke at jeg også kommer nogenlunde gennem denne nedregulering? Der er i hvert fald ingen grund til at tage sorgerne på forskud, men det er dejligt at være forberedt, hvis jeg en dag vågner og hader hele verden.

Alt i alt har jeg det godt nu. Bedre end noget tidspunkt fra den famøse besked i mandags. Jeg er også lettet over p-pillerne, for det betyder at når næste menstruation er overstået, så skal jeg ikke døje med så slemme smerter forhåbentlig. Lægen i dag sagde også, at der var alt mulig grund til at være optimistisk, fordi de i langt de fleste tilfælde kæmper på tårnhøje hormondoser for at få 3 æg ud. Og æg kan jeg i hvert fald "lægge".

De triste tanker er ikke langt væk. Jeg behøver bare at tænke at jeg burde have været til ægudtagning nu for at de vender tilbage. Men de får ikke magten. Ikke i dag. Måske i morgen. Men ikke i dag.