Smak smak

Jeg ved ikke om hormonfaldet er ved at slå igennem eller om jeg bare er generelt humørsvingende, men i dag har godt nok ikke været nogen dans på roser.

Alt har gået mig på, og jeg har følt - og føler - mig godt og grundigt pms-bitter. Verden er ond. Der er små nuttede babyer allevegne, og bedst som et område er "sikret" dukker en gravid op.

Da vi oprindelig kylede mine p-piller langt væk skete det nogenlunde samtidig med en anden pige på et forum jeg var på. Hun har en pige på 10 måneder i dag. Jeg ved ikke hvad der fik mig til at klikke på det billede der lige var lagt ind. Selvpiner kan jeg vist godt skrive på mit visitkort.

Hvis jeg bare vidste at vi fik en baby en dag. Så ville denne ventetid være til at bære. Men det hele er så usikkert. Selv hvis jeg fortæller om behandlingen på mit nye arbejde og de har det fint med det, så jeg kan starte hurtigt. Selv hvis cysten er væk og vi kan starte på ivm. Lige meget hvad vi gør så er det hele kun chancer og sandsynligheder. Der er ingen garantier.

Jeg har brug for en garanti. Jeg har brug for at vide præcis hvor det er min åndsvage krop giver op i befrugtningssammenhæng og dermed præcis hvordan vi omgår det svage punkt. Men det er der bare ikke nogen der kan fortælle mig.

Det er vist godt at i dag var en sygedag. Godt jeg ikke har skullet se andre end min kære mand. Han er heldigvis en utrolig uendelig støtte.

Suprefacten er ikke så sjov længere. I starten var det en hel sejr hver dag, fordi vi klarede indsprøjtningen. Nu er det bare en pest. Jeg skal tage det for at få styr på min krop. Men jeg hader min åndsvage krop. Den er bare dum og umedgørlig. Og hormonerne er bare dyre, smertefulde og dumme. Jeg har dog alt for meget autoritetstro til at kaste mig ud i selvmedicinering i dette spørgsmål. Så det må jeg hellere afholde mig fra.

Nøj hvor jeg glæder mig til ferien. Hvor bliver det godt at komme laaaaangt væk og ligge på en strand eller bestige et bjerg. Jeg glæder mig. Måske jeg så kan overskue en fødselsdag når jeg kommer hjem. Overskue endnu en mærkedag uden skyggen af en graviditet.

Tja, jeg vil vælge at tro at det hele ser lysere ud når jeg er kommet ud af dette hormonhelvede.

I mellemtiden vil jeg glæde mig over Monjas fantastiske nyhed og håbe håbe håbe at det bliver en perfekt og problemfri graviditet!