13+4: Nakkefoldsscanning
Så er jeg kommet hjem igen i går aftes. Tak fordi I har savnet mig.
Jeg smider lige et hurtigt indlæg, da jeg slet slet ikke har tid til at surfe på nettet her efter ferien, men jeg vil da lige fortælle hele blogland at NF-scanningen gik over AL forventning. Den lille har det perfekt. Den er 7,7 cm lang, hvilket svarer til 13+4 som er det jeg burde være nu. Hovedet er 2,8 cm og det var vist også rigtigt. Vi fik talt fingre og set på hjernehalvdele og alt muligt og den samlede risiko for downs er på 1:17866, hvilket svarer til hvis jeg var 15 år. De er ikke i stand til at udregne en lavere risiko. Så jeg kan slet ikke få tørret smilet af i dag, til trods for arbejdsmængden.
Solsikke skal være mor!
posted by Solsikke @ 12:57 PM
8 comments
8 Comments:
Ahj hvor dejligt!!
Velkommen hjem, håber du har haft en god ferie.
Hvor er det skønt med scanning og gode helbredserklæringer for den lille. Kan du så se at få ændret din top-bjælke - nu er ønskebarnet jo lige om hjørnet.
Velkommen hjem Solsikke.
Det var en syret oplevelse til nakkefold ik:-)
Jeg er glad for at høre, at alt er som det skal være.....
Knus
Ih hvor skønt.
Ihh, Tillykke!!
Så er der ikke flere hurdler, der skal overståes...nu skal der bare nydes!!
Dejligt ... tillykke med veloverstået nakkefolkscanning :)
Tillykke med det. Det var dejligt at høre :-)
Hej Ludmilla
Og velkommen til!
Jeg fik et vikariat som nyuddannet og fortalte min chef om behandling da jeg havde arbejdet nogle måneder. Han tog det rigtig flot, og tilbød mig fastansættelse et par måneder efter...
I mellemtiden havde jeg været til jobsamtalen (under nedregulering!) og fået tilbudt et andet job. Her fortalte jeg det til min nye chef da der var gået mindre end 3 måneder og hun tog det virkelig flot. Da jeg blev gravid blev hun også super glad.
Men jeg har da været meget bekymret for om det ville være et problem, men alle arbejdsgivere ved jo godt at de fleste kvinder vil have børn før eller siden. Så mit råd til dig er at klø på. Det kommer næppe til at betyde noget. Jeg havde det selv godt med at sige det inden der var gået de 3 måneders prøvetid for at de ikke kunne føle sig bondefanget bagefter.
I øvrigt har den tanke som skubbede mig ud i det nok været, at jeg ville fortryde hvis børneprojektet trak ud (hvilket det gjorde) og jeg ikke havde levet livet optimalt undervejs, men havde stået "stand by".
Held og lykke!
Knus,
Solsikke
Send en kommentar
<< Home