Hovedet fuldt af sn*t

Ja, sådan kan det gå, når det er vinter. Synes aldrig rigtig at jeg er blevet rask efter min influenza i december. Så i dag må klares med te og halspastiller.

Jeg prøver med ægløsningsteste igen, i et desperat forsøg på at prøve at få lidt viden om hvornår næste forsøg kommer i gang. Det irriterer mig, at min menstruation er blevet så uregelmæssig, men det hænger nok sammen med den dumme cyste. Gad vide hvornår jeg lærer at give slip, og ikke prøve at holde styr på og planlægge noget som helst? Det kan jo alligevel ikke lade sig gøre.

Hvis denne cyklus også er mærkelig lang, vil jeg høre lægerne om ivm overhovedet er en god idé, eller om vi må have gang i nålene igen. Så må de bare LOVE os at LISTE frem med ganske få enheder. Overstimulering var godt nok ikke sjovt. Ikke at jeg blev sådan rigtig syg, det gjorde jeg ikke, jeg havde ikke engang væske i bughulen, men det er bare rigtig rigtig ærgeligt at blive aflyst og skulle vente længe, når man tror at det er tid til ægudtagning. Og så var hormonændringerne altså også ganske rædselsfulde at gennemgå.

Apropos ægudtagning, så har jeg efterhånden prøvet alt det der er ubehageligt ved ivf, fra indsprøjtningerne, scanningerne til ægudtagning (minus oplægning, men jeg har jo prøvet at blive insemineret og at få en vandscanning, så det føler jeg nu også at jeg har prøvet). Og alt det betyder at jeg ikke er nervøs for behandlingen længere. Ikke det mindste.

Ok, jeg synes da at det er irriterende og absolut ikke sjovt. Men efterhånden er de gentagne vaginalscanninger værre for mig, end alt det der gør ondt. De slider på mig ved jeg. Dræber min lyst til noget som helst sexuelt. Men de er hurtigt overstået, og jeg ved at jeg får min krop igen, når det er overstået. Egentlig synes jeg på samme tid at jeg får det bedre med scanningerne og værre. I starten var det vildt grænseoverskridende at lægge sig op på sådan en briks, men nu er det bare dagligdag. Vi jokede med, at jeg smider bukserne det øjeblik, jeg ser en læge. Men samtidig er scanningerne begyndt at gå mig på på en anden måde.

Nå, jeg kan slet ikke samle tankerne om noget lige nu. Først siger jeg at jeg er helt klar til behandling, og at den ikke skræmmer mig, og så siger jeg at scanningerne går mig på. Men egentlig er begge dele jo rigtige. Jeg ville gennemgå 10 IVF'er, hvis jeg vidste at vi fik et barn ud af det, men jeg vil selvfølgelig hellere nøjes med 1, og der er ingen der kan love mig, at vi får et barn, hvis vi gennemgår 10 IVF'er.

Gad vide hvordan jeg kommer gennem dagen med hovedet fuldt af sn*t. Det bliver ikke så nemt, men måske dagen bare kommer igennem uden min deltagelse. Jeg kan nok finde et eller andet at læse, og håbe på at det hele ikke glider af hjernen før det kan sætte sig fast.