15+0: Uforskammet heldig

Tja, sådan føler jeg mig. Som andre før mig tidligere har været inde på - og det har jeg vist også selv - så er lykke en mærkelig størrelse. Når man bærer en stor sorg, så er det naturligt at sætte lighedstegn mellem at fjerne sorgen og lykke, men sådan er det ikke. Hvis man fjerner sorger er man ikke ulykkelig længere. Og det er uendelig dejligt. Samtidig mærkeligt når sorgen har været en følgesvend længe.

Men når det så er sagt, så kan jeg mærke en boblende lykkefølelse, der sniger sig ind over mig. Jeg ville allerhelst scannes hver eneste uge, men jeg ved nu, at den lille har det godt. Jeg glæder mig som et barn til at mærke liv derindefra, men prøver at væbne mig med tålmodighed. Men lykken er der i hvert fald. Den er der, når jeg besøger nyfødte og for første gang kan nyde dem uden forbehold, fordi den grimme tanke "vil Didrik og jeg nogensinde opleve det, som disse nybagte forældre oplever" ikke dukker op. Hvor ER det en lettelse. Og lykken er der når jeg en gang i mellem tænker på det lille liv der vokser i mig, og kan lægge en hånd på min runde mave. Og endnu mere når jeg ser på min mand.

Samtidig med at jeg ved med min forstand at vi skal være forældre, så er jeg vildt utålmodig. Tiden skal gå, for med tiden bliver den lille bedre i stand til at klare verden udenfor og en fødsel er mulig. Jeg glæder mig som sagt til at mærke liv - ja jeg glæder mig til at skulle til jordemoder hvor ligegyldigt det end er. Og så glæder jeg mig til den næste scanning om 4 uger.

En lille status:

Tja, jeg har ikke vejet mig, men føler mig ret sikker på, at der er røget nogle kg på. Mine br(y)ster er blevet store (større - de har altid været små, så at kalde dem store nu er nok en tilsnigelse) og bløde - gæt hvor glad min mand er for dem? Maven følger også godt med. Der er endnu ingen, der har gættet det ud fra maven, men de fleste siger, at de kan se det, når de først ved det. Jeg kan stadig være i en del af mit almindelige tøj, men ikke det stramme. Jeg har lånt nogle ventebukser men regner også snart med at købe nogle selv, mangler nogle sorte synes jeg.

Jeg har det godt. Rigtig godt. Ikke skyggen af kvalme (som jeg jo heller ikke har haft før) og trætheden er reduceret kraftigt. 9 timer om natten så er jeg glad og frisk.

Jeg har gransket mit maveskind for blodårer, men er indtil videre blevet skuffet. Min mand har også spurgt mig hvorfor i alverden jeg ønsker mig tydelige blodårer - det er jo grimt. "Ja", har jeg svaret, "men det er et graviditetstegn". Så sindsyg er jeg i hvert fald blevet.

Indkøb er der ingen af endnu, men jeg har hentet diverse babypakker, så jeg har da lidt at kigge på.

Nyheden er nu spredt til familie og de fleste venner, og hvor er de blevet glade.

God weekend allesammen!