fredag, juni 23, 2006

17+0: Liv

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu i den 18. af slagsen. Om ikke så længe starter 5. måned og før jeg får set mig om, er jeg halvvejs.

På en mærkelig måde er jeg blevet usikker de seneste dage. Jeg kan læse, at den lille nu skal veje ca. 160 g. Det er jo ingenting. Den har ikke en chance uden sin mor. Så jeg glæder mig til den kan overleve selv. Jeg ved ikke helt hvor denne usikkerhed kommer fra, men jeg håber, at jeg kan begynde at slappe lidt mere af igen snart.

Gæt hvad der skete i går, da jeg var gået i seng? Jeg mærkede meget tydelige bevægelser! Ikke alene det, men jeg tilkaldte min søde mand, som lagde trykkede hånden mod det sted jeg anviste, og så kunne han også mærke det!

Jeg forstår det slet ikke. Det er vist alt for tidligt til den slags udskejelser. Men måske har den lille ligget og vendt sig rundt, for jeg tror ikke at de små ben kan sparke så kraftigt. Nu glæder jeg mig vildt meget til at gå i seng i aften og se om jeg kan få den samme reaktion fra den lille.

4 Comments:

At 8:35 AM, Blogger Frøkenhat said...

Måske ville den bare sige "bare rolig, mor - jeg bliver lige her, indtil jeg er klar til at komme ud"?!

 
At 8:55 AM, Blogger LOK said...

Hvor må det bare være en fantastisk oplevelse at mærke liv derinde fra.

Kan godt lidt følge dig i nervøsiteten, vil den nu blive der. Men jeg tror lige som Frøkenhat, at den i går lige sagde, hej mor & far jeg er her og har det godt.

Knus Lok

 
At 10:44 AM, Blogger Spirren said...

Husk nu søde, at den er som den skal være lige nu.

Livet du kan mærke er ikke for tidligt. Man kan godt mærke liv nu, selv om det står anderledes i bøgerne.
Jeg mærkede det i uge 17 også. Men det var kun et øjeblik, og der gik en god uge, før jeg mærkede noget igen.
Så blev ikke forskrækket, hvis der igen går noget tid, før du/I kan mærke liv igen.

Bare rolig den bliver hos dig, og det er jo først nu, den for alvor begynder at tage på i vægt.
Doptonen har jeg været rigtig glad for. Den var rigtig god at have, de dage, hvor jeg ikke synes, jeg kunne mærke så meget liv i starten.

Stort kram til dig...

 
At 5:49 PM, Blogger Mira said...

Herligt, det må være en fantastisk oplevelse.

 

Send en kommentar

<< Home