tirsdag, november 07, 2006

Næsten 37+0 og scanning

I lyset af at jeg nok ikke kommer på Internettet i morgen må denne uges opdatering være på forkant med tiden. Men det går jo også nok.

Tak for alle jeres kommentarer til mit sidste indlæg!

Scanningen i dag var rigtig god. DJ ligger helt perfekt. Så han har åbenbart narret diverse sundhedspersonale. Jeg er nemlig meget sikker på at han har ligget på den samme måde længe, da føddernes placering har været meget det samme, og det som føles som hovedet (og er rumpen) har føltes på den samme måde længe. Men sygeplejersken sagde, at det var almindeligt at man ikke kunne mærke forskel på hovedet og rumpen. Jeg synes så bare at det er mærkeligt at de kan lave vægtskøn osv. uden at vide hvad der er hvad.

Nå, pyt. Jeg fik et nyt vægtskøn i dag. Ud fra tre målinger fik vi at vide at Junior vejer 3147 g. Det er mig en gåde hvordan man kan oplyse sådan et tal med 4 betydende cifre, men dem om det. De kan jo heller aldrig blive hængt op på det. Men det tyder i hvert fald på at han er en pæn sund dreng i den høje del af gennemsnittet. Jeg synes også at han føles stor nu. Gad vide hvordan det føles hvis jeg går over tiden og han tager 200 g på om ugen....

Ellers går det fint. Jeg nyder min barsel og prøver at passe ekstra meget på mig selv. Mit højre ben er begyndt at gøre ondt fra tid til anden oppe i bækkenet. Men der er jo ikke noget at sige til, at det hele giver sig lidt. Derudover holder jeg nogenlunde halsbranden i skak ved hjælp fra Balancid, Gaviscon og en mere moderat tilgang til måltiderne. Jeg er faktisk ikke særlig sulten længere, og jeg tror ikke at jeg kommer til at tage noget på fra sidste lægebesøg til termin. Det ville i hvert fald undre mig meget.

Det er vildt at tænke på, at der ligger en helt færdig baby inde i min mave nu! Jeg glæder mig til han kommer ud til os!

9 Comments:

At 7:40 PM, Anonymous Anonym said...

Ihh det er ved at være spændende :-) Det føles som i går du testede positivt og lige om lidt så står du med en lækker prins :-)

 
At 10:08 PM, Blogger MariaG said...

Dejligt at alt går så godt. Han lyder som en stor, flot dreng! Det bliver spændende, hvor lang tid, der kommer til at gå endnu :0)

 
At 10:38 AM, Blogger Spirren said...

"Gad vide hvordan det føles hvis jeg går over tiden og han tager 200 g på om ugen...." Tungt tungt og bare tungt vil mit svar være:-)

Jeg er virkelig glad for at høre, at han tog fusen på alle de kloge hoveder.

Mange tanker
M.S

 
At 3:04 PM, Blogger Frøkenhat said...

Lyder godt at han har vendt sig.

Er helt enig med Pia - det var jo lige i går, du testede positiv. Hvordan kan det være, at din graviditet går meget hurtigere end min??? ;-)

 
At 9:35 PM, Blogger Signe og Jan said...

Det er spændende hvornår han dukker frem

 
At 11:31 AM, Blogger QVINDEN said...

Håber alt er ok hos dig....

 
At 12:51 PM, Blogger Spirren said...

Hip hip hurra :-)

Kæmpekram og 1000000vis af tanker til dig Solsikke....

 
At 8:49 PM, Anonymous Anonym said...

Jeg kan næsten forstå på Spirre at der er født et solsikkebarn ;-) Tusind gange tillykke med det!

 
At 2:31 PM, Blogger HBT said...

Tillykke med det. Jeg har flere gange tænkt om du har født Solsikke og det kan jeg forstå på Spirren du har.

 

Send en kommentar

<< Home